0

IC4-tog bliver på langtidsparkering

Grønt lys til IC4-togene fra Havarikommissionen giver ikke umiddelbart flere tog på skinnerne.

Der er for længst malet graffiti på de langtidsparkerede IC4-tog.  Foto: Mathilde Bech

Bremserne fungerer, som de skal under normale forhold, men sæt farten ned fra 180 km/t til 140 km/t i løvfaldsperioden.

Sådan lød beskeden fredag fra Havarikommissionen og Trafikstyrelsen til DSB i sagen om de omstridte IC4-togs bremseproblemer.

Dermed  har det statsejede transportselskabs ledelse fået det grønne lys, som man ventede på, til at indsætte flere af de italiensk-producerede tog i trafikken.

Det kommer dog ikke til at ske foreløbig.

Brug for reservetog

Aktuelt har man 45 IC4-tog godkendt til kørsel med passagerer, mens 66 af de 83 bestilte tog har gennemgået såkaldt driftssimulering.

Det er dog blot 23 af togene, der er indsat i driften, og en stor del kommer ifølge DSB fortsat til at holde helt stille.

Det skyldes blandt andet, at man har brug for en reserve af tog for at have noget at sætte ind i tilfælde af nedbrud, og det er måske sund fornuft.

Tidligere på ugen kom det frem, at et IC4-tog i dag blot kører 4.000 km mellem hvert nedbrud. Det står i skærende kontrast til IC3's knap 52.000 km.

Ny køreplan

Dertil kommer, at der aktuelt bliver arbejdet på køreplanen for næste år, og før den træder i kraft den 14. december kan man ikke sætte flere IC4-tog på skinnerne.

IC4-togene benyttes i dag blandt andet på en række lyntogsafgange mellem Aarhus og København. Derfor betyder begrænsningen på 140 km/t i løvfaldsperioden, at DSB må ændre på driften af afgangene.

Dokumentation

Det vil man i fremtiden gerne undgå, og derfor skal DSB nu i gang med en række undersøgelser og test, som kan dokumentere, at togene bremser "fuldt tilstrækkeligt fra maksimumhastigheden under forhold med glatte skinner."

DSB kan endnu ikke svare præcist på, hvad det er for nogle test, der skal køres, ligesom det også er uklart, hvornår arbejdet kan afsluttes.

Bremsesystemet på IC4-toget har allerede gennemgået grundige undersøgelser af blandt andet Danmark Tekniske Universitet (DCU), tyske teknikere foruden DSB selv og Havarikommissionen.

BRANCHENYT
Læs også