Analyse: Dansk farvel til verdenseliten

Danmarks internationale konkurrenceevne er under stigende pres, der for hovedpartens vedkommende skyldes selvskabte problemer.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på besøg hos virksomheden Frese i Slagelse. Danmarks konkurrenceevne er ikke mere, hvad den har været. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Gerne at ville tilhøre den globale elite ligger dybt i den danske natur.

Danmark er et lille land, og som kompensation for den manglende størrelse såvel befolkningsmæssigt som arealmæssigt har Danmark gennem årtier på udvalgte områder forsøgt at være et foregangsland for herigennem at kunne opnå større indflydelse.

Set i dette perspektiv må det gøre ondt på mange, når World Economic Forum i sin årlige Global Competitiveness Report sender Danmark ned fra en 12. til 15. plads.

Det er kun få år siden, at Danmarks konkurrenceevne var blandt de tre bedste i verden, men siden finanskrisen begyndte i 2008 er det gået den forkerte vej. Nok kan man mene, at en 15. plads ud af 148 lande ikke er værst, men udviklingen bevæger sig i den modsatte retning af den, der politisk er et ønske om.

Skandinaviens svageste

Internationalt er Danmarks udfordringer blevet stillet til skue af Bloomberg i en længere artikel udsendt i fredags under overskriften »Scandinavia’s Weakest Nation Finds Welfare Habits Too Costly«.

Skandinaviens svageste nation – heller ikke et prædikat, der bekommer danskere vel.

Bloomberg er en af verdens største informationsleverandører, og artikler som ovennævnte kan læses verden over af mennesker uden synderligt kendskab til Danmark, og da Bloomberg generelt anses for troværdig, vil opfattelsen af Danmark blive præget af denne artikel.

»Fra 2000 til 2012 faldet det gennemsnitlige antal timer, som danskerne arbejdede, med 8 pct. I fjor arbejdede danskerne 1.431 timer – en fjerdedel mindre end gennemsnittet i OECD. Udviklingen har gjort Danmarks arbejdsstyrke mindre produktiv. Siden 2000 er omkostningerne pr. produceret enhed steget 30 pct. sammenlignet med 11 pct. i de lande, som Danmark konkurrerer med … og mens huspriserne er faldet med 20 pct. siden 2007, er lønningerne ikke faldet tilstrækkeligt til at genskabe konkurrenceevnen,« skriver Bloomberg med industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD som kilde.

Skarp Corydon

Danmarks nedtur til en 15. plads i World Economic Forums konkurrenceevnerapport er således mere selvskabt, end de fleste formentlig bryder sig om at erkende.

Bloomberg-artiklen er bygget op over et interview med finansminister Bjarne Corydon, der udtrykker sig skarpere på engelsk, end han almindeligvis gør på dansk.

»Danmarks udfordring i dag er at sikre, at vores velfærdsvaner ikke gør os ude af stand til at konkurrere med befolkninger, der arbejder hårdere til en lavere løn,« udtaler finansministeren, der lover at forsvare Danmarks AAA-kreditværdighed.

Bloomberg konstaterer da også, at det i dag koster mere at forsikre sig mod tab på tyske statsobligationer end danske, hvilket afspejler en høj grad af tillid blandt internationale investorer.

I regeringens redegørelse om vækst og konkurrenceevne, der kom for et år siden, er der fokus på sammenhængen mellem beskatning og konkurrenceevne, som er vigtige målepunkter for World Economic Forum.

Lige så stor fokus er der på grøn omstilling og ressourceeffektivitet, hvilket ikke er elementer, der indgår i rapporten fra World Economic Forum. Eneste parameter er ”kvaliteten af elektricitetsforsyningen”, hvor Danmark i øvrigt indtager en 6. plads, men ikke på, om strømmen måtte stamme fra vindmøller eller kulfyrede kraftværker uden røgrensning.

Plads til forbedringer

World Economic Forum lægger ikke skjul på, at hensigten med de årlige målinger af konkurrenceevnen er at pege på de områder, hvor de enkelte lande kan forbedre sig.

Målinger sker inden for 12 hovedområder.

Hvis Danmark vil styrke sin konkurrenceevne, skal der især ske forbedringer på følgende punkter inden for de enkelte hovedområder:

1. Offentlige institutioner:

  • Sanering og forenkling af offentlige love og regler
  • Større gennemsigtighed i lovgivningsarbejdet
  • Lavere organiseret kriminalitet

2. Infrastruktur:

  • Flere internationale flyveruter

3. Makroøkonomi:

  • Balance på de offentlige budgetter
  • Større opsparing
  • Reduktion af den offentlige bruttogæld

4. Sundhed og grunduddannelse:

  • Højere kvalitet af grunduddannelsen (folkeskolen)

5. Videregående uddannelse:

  • Bedre kvalifikationer inden for matematik og naturvidenskab

6. Markedseffektivitet:

  • Lavere skatter for at fremme investeringslysten
  • De politisk bestemte omkostninger for landbruget skal mindskes
  • Reglerne for direkte udenlandske investeringer skal forenkles

7. Arbejdsmarkedseffektivitet:

  • Større fleksibilitet i løndannelsen
  • Lavere skat på arbejdsindkomst
  • Større produktivitet i forhold til lønnen
  • Danmark skal gøres mere attraktiv for tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft

8. Finansiel markedseffektivitet:

  • Større brug af finansiering gennem lokale børser
  • Lettere adgang til lån
  • Større brug af og adgang til venturekapital
  • Sundere pengeinstitutter

9. Teknologisk parathed:

  • Større teknologiudveksling

10. Markedsstørrelse

11. Erhvervslivets kvalitet

12. Innovation:

  • Den offentlige sektor skal købe flere avancerede produkter.

Politikere på rette spor

Konklusionen er, at en ikke uvæsentlig del af den indsats, der gøres fra politisk hold, peger i samme retning som anbefalingerne fra World Economic Forum, men især på skatteområdet er der gevinster at hente, hvilket næppe kan komme som nogen overraskelse i landet med verdens højeste skattetryk.

Alt for korte høringsfrister i forbindelse med ny lovgivning, træghed i svar på spørgsmål til ministre samt behovet for enklere og mere klare regler falder direkte tilbage på regeringen og Folketinget. Præcis på disse felter er det ikke borgerne, der kan bidrage, men derimod lovgivere og administratorer der aktivt kan bidrage til at styrke Danmarks konkurrenceevne.

At danskerne også skal arbejde mere uden at få mere i løn, synes derimod at være en debat, der ikke nyder samme status som før folketingsvalget i 2011.  World Economic Forum er imidlertid af en anden opfattelse set i forhold til Danmarks svækkede konkurrenceevne.

Set på karakterskalaen har Danmark i en årrække ligget til et 12-tal for siden at måtte se sig reduceret til et 10-tal. I år er konkurrenceevnen så nede på et 7-tal, der ifølge Undervisningsministeriet er en karakter, der bærer følgende karakteristik:

»Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, men med en del mangler.«

Med andre ord – der er plads til forbedringer, før World Economic Forum i 2014 atter hiver Danmark ind til eksamensbordet.

BRANCHENYT
Læs også