Volvo satte hamster bag rattet i lastbil

4 mio. har på få uger set Volvo Trucks dristige hamster-forsøg på Youtube.

Kan en gnaver på bare 175 gram dreje rattet rundt i en lastbil på adskillige ton?

Logikken taler imod det.

Men ikke desto mindre er det, hvad der sker i Volvos nye Youtube-video, der på to uger er set af over 4 mio. mennesker.

Viral kampagne

Volvos lastbildivision, Volvo Trucks, har lanceret en viral reklamekampagne på de sociale medier.

Tidligere har direktøren og en lastbil dinglet fra en kran for at demonstrere trækkrogen i køretøjet.

I "The Hamster Stunt" er det en hamster, der via en trædemølle på rattet styrer en lastbil op ad de smalle veje i en grusgrav i Spanien. Forsøget skal demonstrere servostyringen i Volvos lastbiler.

Lokket med gulerod

Volvo forsikrer, at der ikke er tv-snyd indblandet i "dyreforsøget", der foregik i Ourense i Spanien.

En erfaren stuntmand styrede bilens speeder og bremser, mens han med en gulerod lokkede den 175 gram tunge hamster til højre og venstre i dens rat-trædemølle.

Se hele videoen på Youtube (klik her)

Se bag om videoen (klik her)

Læs også