Krisen i USA kan ramme os hårdt

Hvis præsident Obama og Kongressen ikke bliver enige om at hæve gældsloftet, kan det få voldsomme konsekvenser.

Budgetstriden i USA har fået store konsekvenser for 800.000 offentligt ansatte, der er sendt hjem. Eksempelvis er den populære turistattraktion, Yosemite National Park (billedet), lukket. Foto: AP/Craig Kohlruss

"Det er uprøvet territorium."

Sådan beskriver seniorstrateg i Nordea, Henrik Drusebjerg, den situation, som kan opstå, hvis præsident Obama og Kongressen ikke bliver enige om at forhøje gældsloftet. Det skal ske inden den 17. oktober.

"Hvis ikke de bliver enige, går USA simpelthen i betalingsstandsning. Det er svært at forestille sig, hvilke konsekvenser det vil få. Men man risikerer at sætte nogle kræfter i gang, som man ikke kan kontrollere," siger Henrik Drusebjerg til epn.dk.

Det vil ikke kun ramme i USA, men i resten af verden.

Problemer i USA

Præsident Obama kan ikke blive enig med flertallet i Kongressen om et nyt budget og en forhøjelse af gældsloftet.

Det sidste er det mest alvorlige. Omkring den 17. oktober løber den amerikanske forbundsstat tør for penge, og hvis ikke Kongressen hæver det lovebestemte gældsloft, kan USA ikke længere betale sine regninger. Det vil få alvorlige konsekvenser for verdensøkonomien.

Han understreger, at man ikke kan sammenligne situationen direkte med finanskrisen. Men der er nogle skræmmende lighedspunkter alligevel.

Ikke første gang

"Hvis man dengang havde vidst, hvilke konsekvenser krakket i Lehman Brothers ville få, havde man næppe ladet banken krakke," siger Henrik Drusebjerg.

Det er ikke første gang, at en strid om det offentlige budget fører til, at man sender alle, undtagen de mest nødvendige medarbejdere hjem.

"Det er sket 17 gange før, og derfor har vi også en idé om, hvordan markederne vil reagere. Den normale reaktion har været små aktiefald, der hurtigt blev hentet igen, når folk vendte tilbage på jobbet."

At man bruger budgetforhandlingerne til at drille hinanden politisk er der ikke noget dramatik i. Men hvis ikke man kan blive enige om at forhøje gældsloftet, ender økonomien i totalt ukendt territorium. Og det kan få alvorlige konsekvenser for hele verdensøkonomien.

Skrøbeligt opsving

"Nu har seddelpressen i USA kørt for fulde omdrejninger i fire til fem år. Det har skabt et skrøbeligt opsving, og så ville det da være dumt at ødelægge det," siger Henrik Drusebjerg.

Han tror fortsat på, at politikerne bliver enige.

Den nuværende situation adskiller sig fra de seneste eksempler fra 1990’erne. Dengang var der god fart i økonomien. Hvis konflikten varer i længere tid, kan det  skade det stadig skrøbelige opsving i USA.

Omkring den 17. oktober løber den amerikanske forbundsstat tør for penge, og hvis ikke Kongressen hæver gældsloftet, kan USA ikke længere betale sine regninger.

"Det vil selvsagt være en katastrofe for hele verdensøkonomien, men det forhindrer ikke republikanerne i at kræve indrømmelser fra præsident Obama, hvis de skal være med til at hæve loftet," konstaterer Henrik Drusebjerg.

Han håber, at den nuværende eskalering vil presse politikerne til en hurtig løsning på både budgetstriden og gældsloftet.

Pres for hurtig løsning

"De moderate kræfter i Washington har nok stemmer til at afværge katastrofen, hvis de først tvinges til at bryde med de mest yderligtgående kræfter. Derfor råder vi på nuværende tidspunkt investorerne til at have is i maven."

Rådet gælder ikke mindst de mange danskere, der ejer aktier.

"Vi anbefaler at ligge midt på vejen. Det vil sige, at man skal følge den strategi, man har lagt. At spekulere i at udnytte krisen til at finde det rette tidspunkt at købe og sælge aktier på, kan vi bestemt ikke anbefale. Men det er klart, at det ikke er tiden nu til at løbe nogen ekstra risiko," fastslår Henrik Drusebjerg.

BRANCHENYT
Læs også