0

USA har overhalet Rusland med olien

USA har overtaget tronen som verdens største producent af olie og naturgas.

Oliepumper i Wyoming, USA. Foto: AP/Dan Cepeda

Den traditions- og energirige nation Rusland er blevet slået af pinden. Nu har USA overtaget pladsen som markedsleder, vurderer Wall Street Journal i en analyse.

Det var utænkeligt at tro for årtier siden, men nu har USA altså skruet op for hanerne, der har ført til et skift på tronen som verdens største producent af olie og naturgas.

Bemærkelses vending

Det er en bemærkelsesværdig vending i begivenhederne, siger Adam Sieminski, leder af den amerikanske Energy Information Administration. Dette er en ny æra at tænke markedsforhold og muligheder på, som er opstået pga. ændrede forhold, det ville man kun på én million år have drømt om, skriver Wall Street Journal.

USA, der allerede er storforbruger af energi, har de seneste år øget sin udvinding af olie og gas kraftigt, for at dække sin egen efterspørgsel. Dette har nu efterladt væsentlig mere brændstof til eksport, til andre energihungrende lande. Samtidig har USA's egen import af naturgas og råolie været dalende indenfor de sidste 5 år, så skiftet på tronen skal ses i lyset heraf.

Første gang siden 1982

For første gang siden 1982 har USA, det sidste år hentet mere naturgas fra undergrunden end Rusland ifølge data fra International Energy Agency, skriver Wall Street Journal. Rusland har omvendt været præget af den træge økonomiske krise i de europæiske lande, der har mindsket deres brændselsforbrug og en øget produktion fra sine konkurrenter, der har skabt mere konkurrence.

Rusland den store taber

Ifølge Wall Street Journal som har talt med Tatiana Mitrova, fra Russian Academy of Sciences Energy Research Institute, ser det ud til at den store taber på det globale marked bliver Rusland. Da mere end 40 pct. af Ruslands budget kommer fra olie og gas relaterede skatter og afgifter, udtaler hun.

Derimod ser USA ud til at høste godt af sin nye globale dominans på olie og naturgas markedet, da overskuddet vil være med til at mindste de til stadige store udgifter landet kæmper med for tiden.

BRANCHENYT
Læs også