"Dette er den første live-tweet fra rummet"

Se hvilke tweets, der vil gå over i Twitter-historien, her.

I 2012 havde Twitter 500 registrerede brugere, der sammenlagt lavede 340 mio. tweets dagligt.  Foto: Soeren Stache/AP

Da Twitter-grundlæggeren Jack Dorsey en martsmorgen i 2006 endelig var klar til at introducere verden for sin nye opfindelse, gjorde han det - selvfølgelig - i en tweet.

Siden er hjemmesidens popularitet eksploderet, og i 2012 var der 500 registrerede brugere, der til sammen lavede 340 mio. tweets om dagen.

Men Twitter er ikke kun vokset i omfang, men også i indhold.

De 140 tegns lange kommentarer er gået fra at handle om hverdagsoplevelser til også at rumme vigtige annonceringer både fra private og offentlige personer og institutioner.

Her et par eksempler:

Løsladt via Twitter

I april 2008 hjalp et tweet f.eks. den amerikanske journaliststuderende James Buck ud af et egyptisk fængsel. På Twitter nåede han at skrive "Arrested" [arresteret, red.], inden han blev anholdt i forbindelse med dækningen af en protest mod den egyptiske regering.

Da hans venner og kolleger så hans tweet, fik de Bucks universitet til at hyre en advokat, der senere fik ham løsladt.

Et tweet fra rummet

I januar 2010 tog en astronaut et lille skridt, som viste sig at blive et stort skridt for Twitter.

Det skete, da astronauten Timothy Creamer sendte den første live tweet ude fra rummet.

"Vi tweeter nu LIVE fra den Internationale Rumstation - den første live tweet fra rummet!" skrev han.

Breaking news inden pressen

Twitters muligheder blev igen understreget, da en lokal pakistaner i byen Abbottabad den 11. maj 2011 tweetede:

"En helikopter svæver over Abbottabad kl. 1 om natten (det er et sjældent syn)".

Hvad han ikke vidste var, at helikopteren over byen, var fyldt op med amerikanske sikkerhedsstyrker, der kort efter indtog Osama bin Ladens hemmelige fæstning i byen.

Et velsignet tweet

Også i den katolske kirke har man fået øjnene op for Twitter.

Umiddelbart efter at den nuværende pave Frans tiltrådte i embeddet i foråret 2013, kom hans første tweet, hvor han takkede og bad sine følger om fortsat at bede for ham.

Også den afgåede pave Benedict var med på Twitter-noderne, men hans konto blev slettet, da han fratrådte.

Prinsefødslen annonceres

I England har kongehuset ligeledes adopteret værktøjet.

Da den seneste familieforøgelse var en realitet, valgte kongehuset således at annoncere Prins George af Cambridge fødsel via Twitter.

BRANCHENYT
Læs også