0

Bakteriefyldt kød truer dit helbred

En stigende andel af kyllingekødet indeholder bakterier, som er resistente over for antibiotika.

Flere steder sprøjter man antibiotika i kyllingerne, inden de bliver syge. Det kan føre til resistens over for antibiotika. Foto: Carsten Andreasen

En stigende del af kyllingekødet i danske supermarkeder indeholder bakterier, der er resistente over for antibiotika. Det viser en ny rapport fra Statens Seruminstitut og DTU Fødevareinstituttet.

Hovedparten af det udenlandske kyllingekød (61 pct. ) er inficeret med resistente bakterier. I danskproduceret kyllingekød er det over en tredjedel (36 pct.), der indeholder resistente bakterier.

Fakta

De nye tal stammer fra DANMAP-rapporten for 2012.

Forekomsten af ESBL-bakterier i importeret kyllingekød er steget fra 48 pct. i 2011 til 61 pct. i 2012. I dansk kyllingekød er det faldet lidt fra 44 pct. i 2011 til 36 pct. i 2012.

ESBL-bakterier står for extended spektrum beta-laktamase.

DTU Fødevareinstituttet ved imidlertid ikke, hvor mange af de menneskelige tilfælde af ESBL-bakterie infektioner, der skyldes kyllingekød.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

De resistente bakterier, der kaldes ESBL-bakterier, kan overføres til mennesker. Hvis du spiser det bakteriefyldte kød, uden det er tilberedt helt rigtigt, så risikerer du, at visse typer antibiotika ikke virker, når du bliver behandlet hos lægen.

"Det skyldes, at disse bakterier kan komme ned i din tarm, og i nogle tilfælde vil de komme over i urinrøret eller i blodet og give en infektion. De infektioner er sværere at behandle, da ESBL-bakterierne er resistente over for kritisk vigtige cefalosporiner (antibiotika, red.), som bruges til at behandle særligt svære infektioner, og almindelige penicilliner," fortæller Yvonne Agersø, seniorforsker hos DTU Fødevareinstituttet.

Ond cirkel

Når bakterier bliver udsat for antibiotika, så udvikler de resistens for at beskytte sig selv. Det kan derfor være en ond cirkel: Jo flere midler man sætter ind over for bakterierne, des flere midler er de resistente over for.

"I Danmark forsøger vi at mindske risikoen for at udvikle resistens. Vi bruger derfor så lidt antibiotika, det er muligt, til at behandle danske kyllinger. Vi vil have stoffet virker, når du har brug for det," siger Yvonne Agersø.

ESBL-bakterierne kan føre til urinvejsinfektioner, blodforgiftninger mm. Ligeledes kan deres resistens betyde, at antibiotika, der bruges mod livstruende sygdomme, forringes eller helt mister sin virkning.

Kommer fra udlandet

Men selvom vi forsøger at mindske brugen af antibiotika i de danske kyllinger for at undgå udviklingen, så forbliver andelen af inficeret dansk kød på en tredjedel, viser rapporten.

"Det skyldes, at vi blandt andet importerer vores danske slagtekyllingers forældre og disse indeholder ESBL-bakterier i sig. Og faktisk stammer ESBL-bakterierne fra bedsteforældredyrene, som kommer fra Skotland. Her har de brugt det antibiotika, der gør, at blandt andet ESBL-bakterierne udvikler resistens," siger Yvonne Agersø.

Man har flere steder i verden brugt den praksis at injicere dyrene, når de er en dag gamle, eller inden de overhovedet kommer ud af æggene, med de såkaldte cefalosporiner. Hun mener derfor, at vi er nødt til at sætte ind over for problemet på internationalt plan, hvis vi vil se et fald i andelen af bakteriefyldt kød.

"Vi vil have, at de stopper den her procedure i udlandet. Når de bruger antibiotika i toppen af avlspyramiden, så bliver det spredt. Det bliver så et stort problem i hele Europa," siger hun.

BRANCHENYT
Læs også