De unges gæld er en bombe - også for de ældre

Lemfældig omgang med lånte penge er ikke længere kun et privat problem, mener forsker.

Lettilgængelige lån efterlader mange danske unge i dyb gæld. Foto: Ditte Lysgaard Holm

Det er ikke længere kun et privat problem, når danskere i en tidlig alder graver sig ned i et hul af gæld. På længere sigt påvirker det nemlig også vores samfundsøkonomi, mener Turf Böcker, sociolog og seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der forsker i danskernes forhold til gæld.

"Der er behov for en diskussion på samfundsplan om, hvad vi skal gøre ved det. Der er en tendens til, at gæld fra politisk hold bliver betragtet som et personligt anliggende. Men det er ikke kun et problem for den enkelte. Det har i allerhøjeste grad også konsekvenser for samfundsøkonomien," siger Turf Böcker til epn.dk.

Jeg tror ikke, det er fordi, de unge er blevet mere uansvarlige. Min vurdering er, at man i den alder altid har haft behov for at låne penge. Tidligere var det bare ikke muligt

- Turf Bøcker, sociolog i SFI.
I Danmark er 55.000 unge under 30 år er registreret som dårlige betalere i RKI. Det svarer til hver fjerde i registeret. Yderligere ca. 50.000 bliver tilføjet listen mellem 30 og 40 år.

Gæld er ikke et fyord

Forholdet til at gældsætte sig har ændret sig markant i Danmark. Det slår især igennem i de yngre generationer, der er vokset op i et samfund, der er bygget på gæld og lånte penge, forklarer Turf Böcker.

"Det er især lånemulighederne, der er blevet udvidet gevaldigt gennem de sidste 10-15 år. Det er det, der slår igennem. Folk i 20'erne og 30'erne stiller i dag ikke de samme spørgsmål til gæld, som de ældre generationer gjorde," siger han.

Det er blevet normalt, at man optager lån. Blandt de unge bliver der ikke set skævt til, at man har gæld for at få tingene til at hænge sammen på samme måde som hos de ældre.

"Jeg tror ikke, det er fordi, de unge er blevet mere uansvarlige. Min vurdering er, at man i den alder altid har haft behov for at låne penge, eksempelvis når man skal stifte familie. Tidligere var det bare ikke muligt i samme omfang. Nu kan man altid finde finansieringsmuligheder," forklarer Turf Böcker.

Det er passé at spare op

Den lettere tilgang til at låne penge med eksempelvis hurtige forbrugs lån påvirker også danskernes forhold til at spare op. Det er ikke længere nødvendigt at lægge penge til side til bolig og bil i samme omfang som tidligere.

"Logikken med at spare op er næsten forsvundet. Det er helt passé. Når der ikke er samme behov for at spare op til at komme ind på eksempelvis boligmarkedet, så fjerner man hele idéen med at lægge penge til side. Det kan være et problem, når man senere hen skal spare op til alderdommen," siger Turf Böcker.

Brug for en samfundsløsning

Han efterspørger derfor, at der på samfundsplan og fra politikernes side bliver diskuteret, hvordan vi kan ændre situationen. Eksempelvis ved at regulere lånemarkedet.

"Eksempelvis kunne man indføre loft for rentesatser, så der er en grænse for, hvor tåbelige lån, man må tilbyde. Problemer er jo, at det kan være svært for almindelige mennesker at gennemskue, hvor dyrt det kan blive, og det kan betyde, at man er gældsat det meste af livet," siger han.

Indtil nu er de fleste muligheder for at få hjælp, hvis man havner i økonomiske problemer, baseret på frivillige initiativer eller rådgivning i banken. Men gældsrådgivningen løser ikke problemet med, at unge havner i gæld. Den sætter først ind, efter man har gravet sig ned under regningerne.

"Det har flere gange været diskuteret, om der skal tilbydes hjælp fra det offentlige, men det ender hver gang på, at gældsætning er den enkeltes ansvar. Det ligger på personens egne skuldre," siger Turf Böcker.

Læs også