Tidligere DSB-chef samarbejder med bedrageridømt og en falleret investor

Tidligere DSB-direktør Søren Eriksen samarbejder bl.a. med en tidligere bedrageridømt projektudvikler og en konkursramt ejendomsinvestor om at sælge projekter til investorer.

Tidligere adm. direktør i DSB, Søren Eriksen. KRABBE LARS

Tidligere adm. direktør i DSB, Søren Eriksen, har indgået et opsigtsvækkende samarbejde med blandt andre en tidligere dømt kriminel og en falleret ejendomsinvestor for at sælge investeringsprojekter til danskere med ondt i skatten.

Netop nu markedsfører selskabet Atlas Capital et investeringsprojekt om tankstationer med løfter om et afkast på ca. 20 pct.

Dårlig betaler

Søren Eriksens partner i projektet, Kasper Ahlers Svendsen, er ifølge Jyllands-Postens oplysninger registreret som dårlig betaler i flere kreditoplysningsbureauer.

En af Atlas Capitals samarbejdspartnere er Poul-Erik Petersen, der tidligere under navnet Poul-Erik Dyrvig er idømt fire års fængsel for bedrageri og forsøg på skattesvig.

Af en mailkorrespondance, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, fremgår det, at Søren Eriksen tilsyneladende har sendt mails under udviklingen af projektet, hvor den dømte storsvindler Per Ulrich Karpf er med på kopi.

Den oprindelige idemand bag tankstations-projektet, ejendomsinvestoren Benny Madsen, blev erklæret konkurs i 2011.

Overrasket over oplysningerne

Søren Eriksen afviser at have haft noget som helst med Per Ulrich Karpf at gøre. Han mener ikke Benny Madsens tidligere konkurs er et problem, men er overrasket over oplysningerne om Poul-Erik Petersens baggrund.

”Jeg kendte ikke Poul-Erik Petersens baggrund. Men Benny Madsen er en developer, som har vist sig i stand til at finde gode lokationer og koncepter,” siger Søren Eriksen.

Læs hele artiklen i Premium:

BRANCHENYT
Læs også