0

Europæiske bankkrak skal dækkes solidarisk

Ifølge Reuters vil et eventuelt spansk bankkrak skulle betales af en lang række EU-lande.

En kommende Bankunion i EU kan have stor betydning for, hvordan fremtidige bankkrak bliver håndteret. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Hvis en bank inden for Euro-zonen krakker, vil udgiften i fremtiden blive delt mellem alle lande, der er med i Euro-samarbejdet.

Sådan lyder et nyt forslag fra EU ifølge Reuters.

Den solidariske ordning skal angiveligt være del af den kommende Bankunion, som det endnu ikke vides, om Danmark kommer til at være involveret i.

Opbygger pengetank

Ifølge Reuters vil landene, der skal være med med i bankunionen, kræve et gebyr fra bankerne, der skal gå til en ny pengetank i hvert medlemsland.

Det er meningen, at de med tiden bugnenede pengetanke, vil kunne tages i brug i forbindelse med et bankkrak.

Indtil landenes respektive pengetanke er store nok til at kunne klare et bankkrak, vil landene deles om udgifterne.

Færdige inden jul

Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fortalte tidligere på ugen, at hun regner med, at der allerede inden jul ligger en færdig aftale for, hvordan den kommende bankunion skal håndtere skrantende banker.

Tidligere i år var Frankrig ude med en opfordring til Danmark om at være en del af Bankunionen, og Margrethe Vestager har også klart meldt ud, at hun mener, Danmark bør have mulighed for at indtræde i Bankunionen, når rammerne er faldet på plads.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også