Fyrværkerisalget er faldet markant

Strammere regler betød færre raketter på himlen.

Politiet beslaglægger hvert år mellem 180 og 200 tons ulovligt fyrværkeri. Derudover beslaglægges der en større mængde lovligt fyrværkeri hos forhandlere, der ikke har tilladelse til salg af fyrværkeri. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Nytårsskyts

Ulovligt fyrværkeri

  • Modsat i Danmark er flere typer af knaldfyrværkeri lovligt i Tyskland. Det gælder fyrværkerityper som kanonslag og strygere.
  • I nytåret 2012/13 blev der registreret 241 fyrværkeriulykker den 31. december og den 1. januar. 10 pct. af ulykkerne skete som følge af omgang med ulovligt fyrværkeri, mens 60 pct. blev forårsaget af raketter og batterier.
  • Politiet beslaglægger mellem 180 og 200 tons ulovligt fyrværkeri hvert år. Derudover beslaglægges der en større mængde lovligt fyrværkeri hos forhandlere, der ikke har tilladelse til salg af fyrværkeri.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Nytårsaften blev der tændt omkring 110 mio. lunter i Danmark.

Men selvom det lyder af meget, er importen af fyrværkeri faldet med 2.000 ton på seks år, skriver Politiken.

Avisen skriver, at mængden af nytårskrudt i Danmark er faldet fra 5.500 ton for seks år siden til 3.700 ton dette nytår.

Renommé er svækket

Årsagen er strammere regler efter ulykken i Seest i 2004, hvor et fyrværkerilager blev antændt, mener fyrværkeribranchen.

"Efter ulykken i Seest blev der lavet voldsomt om på de typer af fyrværkeri, vi må sælge, og fyrværkeriets renommé blev heller ikke ligefrem bedre. Fyrværkeri er ikke helt så attrakltivt, som det har været," siger Karsten Nielsen, formand for Fyrværkeribrancheforeningen til Politiken.

Fyrværkerikampagnen i Danmark, som er offentligt støttet, ser positivt på, at der er flere regler og færre raketter. Men samtidig frygtes det, at der er mere ulovligt fyrværkeri i omløb.

Øjenskader

Så mange har fået alvorlige øjenskader efter fyrværkeriulykker de seneste år:

  • 2013 - 7
  • 2012 - 8
  • 2011 - 9
  • 2010 - 15
  • 2009 - 13
  • 2008 - 4
  • 2007 - 6
  • 2006 - 11
  • 2005 - 9
  • 2004 - 4
  • 2003 - 16
  • 2002 - 10
  • 2001 - 7
  • 2000 - 8
  • 1999 - 22
  • 1975 - 42

(Kilde: Overlæge John Thygesen, Glostrup Hospital)

Politiet beslaglægger hvert år mellem 180 og 200 tons ulovligt fyrværkeri. Derudover beslaglægges der en større mængde lovligt fyrværkeri hos forhandlere, der ikke har tilladelse til salg af fyrværkeri.

Mens færre danskere bliver taget for at smugle kanonslag over grænsen, er handlen med kanonslag over nettet steget.

Flere årsager

Politiken skriver, at 99 pct. af fyrværkeriet i Danmark produceres i Kina. De nye regler på området betyder blandt andet, at fyrværkeriet skal have en CE-godkendelse for at blive solgt i Danmark. Sådan en koster 90.000 kr. for branchen pr. produkt. Og det er med til at gøre fyrværkeri dyrere.

Nye EU-regler betyder desuden, at der i dag må være 75 gram krudt i en raket mod 250 gram tidligere. Ifølge Karsten Nielsen betyder det, at raketterne hverken har samme effekt eller højde som tidligere, og at færre køber raketterne.

I dag sælges fyrværkeri også færre steder. I Aarhus blev der f.eks. dette nytår solgt fyrværkeri 62 steder mod 100 steder for to år siden.

Har reglerne eller priserne ændret dit fyrværkeriforbrug?

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også