Har gældskrisen mere i ærmet?

Gælden vokser fortsat i de gældsplagede lande, og krisen kan blusse op igen, advarer økonomer.

Gældsproblematikken i Europa fylder mindre, selvom gælden er højere end nogensinde. Illustration: epn.dk

Ganske langsomt er de massive problemer med statsgælden i særligt de sydeuropæiske lande gledet i baggrunden.

Paradoksalt nok - for gælden vokser fortsat over en bred kam, og kun Den Europæiske Centralbanks (ECB) løfte om et gigantisk sikkerhedsnet holder investorerne i ro.

Krisen ikke løst

Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt til at holde krisen for døren i 2014.

"Den europæiske gældskrise er gledet i baggrunden i forhold til de finansielle markeders bevidsthed. Det er dog ikke ensbetydende med, at gældskrisen er løst," lyder det fra chefanalytiker hos BRF Kredit Mikkel Høegh.

En postgang for tidligt

Samme vurdering får man hos cheføkonom Jacob Graven i Sydbank.

"Det er en postgang for tidligt at erklære krisen for overstået. Ser man på de underliggende problemer, så er de der stadigvæk. Der er fortsat underskud i den offentlige sektor i alle gældsplagede lande. Gælden vokser og er større end på noget andet tidspunkt," siger han.

Det er en postgang for tidligt at erklære krisen for overstået. Ser man på de underliggende problemer, så er de der stadigvæk.

Jacob Graven, cheføkonom, Sydbank

Begge økonomer peger på, at den massive øvelse, der foregår i gældsplagede lande som Grækenland, Italien og Spanien med nedskæringer og reformer endnu ikke er tilendebragt.

To spor

Tværtimod vokser bunkerne af gældsbeviser, og de kan blive betydelige udfordringer for det opsving, som store dele af Europa håber på i 2014.

"Som jeg ser det, så er der to spor, der kan udløse en ny krise.

For det første kræver det stor politisk og folkelig vilje at følge reformkursen. Det er man pisket til, hvis man vil fastholde støtten fra de andre lande. Hvis arbejdsløsheden fortsat er tårnhøj, så kan der komme et tidspunkt, hvor man siger, at nu vil man ikke være med mere. Det vil give krise på markederne," siger Jacob Graven og fortsætter:

Grækerne kan betale

"En anden risiko er, at man siger, at eksempelvis den græske gæld er så høj, at man opgiver at inddrive den. Jeg mener, at det er usandsynligt, at grækerne kan betale gælden, og hvis man en dag skriver den på tabskontoen, så skal man være meget overbevisende, hvis investorerne skal tro på, at det kun vil ske i Grækenland og ikke i andre lande. Hvis det ikke lykkes at overbevise markederne, så vil investorerne flygte, og det ser jeg som den største risiko lige nu," siger Jacob Graven.

Ud af recession

Den europæiske centralbankchef Mario Draghi lovede i sommeren 2012, at han var parat til at gøre, hvad der var nødvendigt for at støtte økonomierne i eurozonen.

Det har været medvirkende til at holde renterne på de europæiske statsobligationer nede. Aktuelt er de 10-årige obligationsrenter i Spanien og Italien for første gang, siden krisen eskalerede i 2011, under 2 procentpoint højere end Tysklands ditto.

Samtidig er Europa kravlet ud af recession, og de seneste industrital giver tegn om yderligere fremgang.

Ikke desto mindre vokser gælden fortsat.

Statsgælden vokser

Den græske statsgæld udgjorde efter andet kvartal 2013 ifølge EU's statistikkontor Eurostat 169,1 pct. af landets bruttonationalprodukt - endda på trods af to gældssaneringer.

Den italienske statgæld er vokset til 133,3 pct. fra 127 pct. ved årets indgang. Den portugisiske stat skylder 131,3 pct. af BNP væk, mens Spaniens gæld "blot" fylder 92,3 pct.

Sidstnævnte adskiller sig fra de øvrige ved et lavere gældsniveau. Landet har dog over en længere periode været plaget af store årlige statsunderskud og massiv arbejdsløshed.

Stærk medicin

To amerikanske økonomer har færdiggjort en analyse, hvor man undrer sig over, at der i Europa har været stor tilbageholdenhed ved at benytte nogle af de stærkere medikamenter, som, man mener, vil virke mod gældsproblematikken.

Økonomerne, Carmen Reinhart og Kenneth Rogoff, peger på, at gældsrestrukturering herunder eftergivelse af gæld, højere inflation eller pression fra regeringernes side  (hvor banker tvinges til at levere billigere finansiering) kan være effektive instrumenter til at håndtere udfordringerne i de gældstyngede lande.

Men bortset fra eftergivelse af gæld i Grækenland har den form for instrumenter været gemt i skuffen.

Eftergiv gælden

De amerikanske økonomer peger blandt andet på, at gældseftergivelse kunne være en løsning på de store økonomiske problemer i Spanien, hvor mange husholdninger sidder fanget med tunge boliglån efter, at boligmarkedet i landet kollapsede.

"Problemernes størrelse taler for, at restruktureringer er nødvendige, særligt i periferien af Europa. Der skal mere effektive instrumenter på bordet, end man hidtil har talt om," skriver økonomerne.

Farlige våben

Den udlægning er Jacob Graven dog ikke enig. Han peger på, at investorerne vil løbe skrigende bort, hvis man opgiver gælden.

"Jeg er enig i, at man ikke har benyttet den slags i Europa. Men spørgsmålet er, om det bliver bedre, hvis man gør. Det er farlige våben," siger han og fortsætter:

"Hvis man for eksempelvis eftergiver gælden i Grækenland, så vil det hjælpe landet her og nu, men så vil investorerne stille spørgmålet; hvilket er så det næste land. I sidste ende vil det få investorerne til at flygte, så får vi høje renter, og så blusser krisen op," lyder det fra Sydbank-økonomen.

Læs også