Små kæder kom godt gennem krisen

Detailhandel: Mastodonterne har kapret kunder. Men godt købmandskab, penge på kistebunden og god beliggenhed har sikret selvstændigheden for mindre kæder.

Jens Birkeholm, direktør, Dansk Detail.

Mere end 1.000 butikker er bukket under i løbet af den økonomiske krise. Store kapitalstærke og internationale koncepter har kapret kunder. Men der er også en række mindre kæder, som har trodset udviklingen og klaret sig flot gennem fem magre og udfordrende år. Endda med overskud og egenkapitalen i god behold.

»Mange af de veletablerede og små butikskæder har klaret sig overraskende godt blandt de store og stærke aktører. Det er især kæder med 15, 20 eller flere år på bagen, som ikke er blevet væltet omkuld af stormvejret for detailhandlen. De har siddet solidt på gode placeringer i byerne eller butikscentrene, og så har de haft penge til at stå imod nedturen for forbruget,« siger Jens Birkeholm, direktør i Dansk Detail...

BRANCHENYT
Læs også