Lægeformænd skeptiske over for sælgerlønninger

Læger bør få en større viden om medicinalsælgeres omdiskuterede aflønninger, så de selv kan vurdere uhensigtsmæssige incitamenter, mener formanden for Lægeforeningen. Formanden for Praktiserende Lægers Organisation tegner et ideal, der går skridtet længere.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, er skeptiske overfor sælgerlønninger. Foto: Jesper Dall

En del af industriens medicinalrepræsentanter, der valfarter rundt i Danmark mellem lægekonsultationerne for at informere om en virksomheds produkter, bliver aflønnet på baggrund af antallet af udskrevne recepter.

Incitamentsstrukturerne kan afføde nogle uhensigtsmæssige og problematiske situationer, mener to af Danmarks lægeformænd. Specielt fordi langt fra alle læger er klar over, at det forholder sig sådan.

”Det, at deres løn er betinget af et mersalg af medicin, kommer ikke patienterne til gode, men kun medicinproducenterne til gode. Men det er nok et vilkår, når man har markedsøkonomi,” siger Mads Koch Hansen, der er formand for Lægeforeningen og har siddet i Sundhedsministeriets særlige udvalg for samarbejdet mellem læger og industri.

Over for MedWatch peger han på, at det i princippet er problematisk, at man har sådan en aflønningsform.

”Noget af den medicin, man kan bruge imod det, er åbenhed. Hvis virksomheden er nødt til at offentliggøre og videregive oplysninger om metoderne, kan folk forholde sig til det.”

Imod lønningsformen

Bruno Melgaard Jensen, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som er en forhandlingsberettiget forening under hovedforeningen Lægeforeningen, er direkte imod den type aflønning. 

”Som læge er det ikke noget, jeg bryder mig om,” fortæller han.

Han peger på, at det er klart for lægerne, at konsulenter i en lægemiddelvirksomhed er ansat til at gøre det så godt som muligt - "deri ligger også, at man får solgt noget.”

Både Lundbeck og Novo Nordisk har bekræftet over for MedWatch, at selskaberne delvist aflønner danske salgsfolk i forhold til antallet af lægernes udskrevne recepter, mens Leo Pharma primært gør det i lande som USA. Reglerne divergerer fra land til land, og man kan ifølge MedWatchs oplysninger for eksempel ikke i Danmark direkte se receptdata, men må nøjes med en vurdering ud fra f.eks. apotekernes salg.

Debatten er blusset op, efter at den britiske medicinalkæmpe GlaxoSmithKline (GSK) har valgt at trykke på stopknappen. Årsagen er blandt andet, at selskabet vil undgå, at omverdenen drager tvivl om, hvorvidt de økonomiske incitamenter leder til interessekonflikter og uhensigtsmæssig rådgivning om lægemidlerne. Et initiativ, som Bruno Melgaard Jensen bifalder.

Viden er guld værd

For at sikre, at alle de danske læger kender til medicinalkonsulenternes økonomiske incitamenter, bør der være mere åbenhed og kommunikation omkring dem, mener Mads Koch Hansen.

”Ligesom ens bankrådgiver er ansat af banken, så er lægemiddelkonsulenter også ansat af en virksomhed. Hvis man gør sig det klart og kender deres arbejdsmetoder, er det også mulig at forholde sig til det,” siger han og fortsætter:

”Medicinalrepræsentanterne er ikke ansat for lægernes eller patienternes skyld, men for virksomhedens. Derfor er det deres opgave at varetage virksomhedens kommercielle interesser og salg, men det jo ikke det, som er emnet i deres kontakt til læger.”

Han understreger, at det ikke nødvendigvis er nok at skrive på en hjemmeside, at man er aktiv i sin kommunikation omkring det.

Fra uafhængig kilde

For Bruno Melgaard Jensen vil det ideelle scenarie dog strække sig længere end blot åbenhed.

”Ideelt set tænker jeg, at vi skal have vores viden om medicin fra nogen, der er uafhængige af industrien. Jeg henter da også personligt det meste af min viden om medicin fra IRF, fordi jeg gerne vil sikre mig, at den viden, jeg får, ikke er påvirket af markedet,” siger han.

Har lægerne ikke brug for industrien til generel videndeling i og med, at de skal have oplyst, hvad der er nyt på feltet?

”Det er en balance. Vi skal passe på, at vi ikke ender i den grøft, hvor vi siger, at alt, hvad medicinalindustrien laver, er af det onde. Så det gælder om, at den viden, vi får, specielt når der kommer nye produkter på markedet, er så god, nuanceret og objektiv som mulig. Der kommer IRF på banen,” mener Bruno Melgaard Jensen.

Aktier eller løn?

I løbet af de seneste år har samarbejdet mellem læger og industri givet anledning til iltre debatter i det offentlige rum. Det har fået regeringen til at sammenstykke et lovforslag, hvor reguleringen af samarbejderne skærpes. Her taler blandt andet Lægeforeningen for, at læger kan eje aktier i medicinal- og medico-selskaber på til 200.000 kr., før den pågældende læge skal have tilladelse af Sundhedsstyrelsen for en større ejerandel.

Hvis man kigger på muligheden for, at læger kan eje aktier i medicinalselskaber, giver det så i bund og grund ikke anledning til samme økonomiske incitament til at agere uhensigtsmæssigt med medicinen?

”Jo, men det er vel også derfor, at man har diskuteret, om der skal være åbenhed. Samtidig skal man nok også have en bagatelgrænse for, hvornår det kan betyde noget. (…) Hvis det drejer sig om 50 pct. af salgsrepræsentantens løn, vil det kunne ses i dagligdagen. Hvis jeg havde for 50.000 kr. Novo-aktier på pensionsopsparingen, som jeg skal have udbetalt om 30 år, så er det svært at forestille sig, at det påvirker min daglige receptudskrivning,” mener Bruno Melgaard Jensen.

Firmakulturen det afgørende

De største danske medicinalvirksomheder har dog ikke tænkt sig at følge i GSK’s fodspor. Både Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma advokerer for at kunne knytte salgsrepræsentantens løn til receptudskrivningen og ser ikke noget uetisk i det. Det handler om at have opbygget en stærk etisk kultur i virksomheden, er et af hovedargumenterne.

”Det er godt, at en virksomhed har en stærk etik og også ønsker at tilgodese patienter. En del af det er også åbenhed,” siger Mads Koch Hansen.

Lægeforeningen udarbejdede for nogle år siden et kodeks for samarbejdet mellem læger og lægemiddelrepræsentanter, blandt andet fordi læger havde oplevet reklame for lægemidler til sygdomme, medicinen ikke var godkendt til. 

Læs, hvad Novo Nordisk, Leo Pharma og Lundbeck siger til de uhensigtsmæssige incitamenter, det kan fostre hos sundhedspersonalet her: Novo, Lundbeck og Leo forsvarer udskældte salgsmetoder

Læs også Lundbecks argumenter for, hvorfor det er nødvendigt, at industrien betaler læger for at tale om deres produkter over for andre læger her: ”Det er jo ikke bildæk, vi markedsfører”

BRANCHENYT
Læs også