Fra kontanthjælp til job for 725 kr. ekstra

Effekten af finanslovsaftalen for 2014 er for beskeden, mener tænketanken Cepos.

Som en del af finansloven for 2014 blev det blandt andet besluttet at fremrykke skattereformens stigning i det generelle jobfradrag og i fradraget til enlige forsøgere. Foto: Lærke Posselt

Bestemmelserne i finansloven for 2014 er trådt i kraft med overgangen til det nye år, og det betyder, at den pengemæssige forskel mellem kontanthjælpen og en plads på arbejdsmarkedet er blevet større.

Det var i hvert fald en af de helt store ambitioner med finanslovsaftalen, der blev indgået mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti; det skal i højere grad kunne betale sig at arbejde.

Men forskellen er fortsat ikke stor nok til at få kontantshjælpsmodtagere i arbejde, mener man i den liberale tænketank Cepos, der har regnet på de økonomiske konsekvenser.

Beskedne gevinster

Beregningerne er foretaget på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodeller set i forhold til kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der tager et såkaldt lavtlønsjob til 115 kr. i timen.

Ifølge Cepos er der kun beskedne gevinster at hente, hvis man skifter kontanthjælpen ud med en lønseddel.

Finansloven

Finanslovsaftalen for 2014 indeholder tre tiltag, som påvirker kontanthjælpsmodtageres gevinst ved at tage et lavtlønsjob.

  • Det generelle beskæftigelsesfradrag forhøjes fra med 0,4 pct. point fra 7,25 pct. til 7,65 pct. samtidig med, at loftet hæves fra 23.800 kr. til 25.000 kr.
  • Beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere forhøjes med 2,8 pct. point fra 2,6 til 5,4 pct. samtidig med, at loftet hæves med 9.100 kr. fra 8.600 kr. til 17.700 kr.
  • Bundfradraget i forbindelses med modregning i kontanthjælpen forhøjes med knap 10 kr. pr. arbejdstime fra 15,50 kr. til 25,00 kr.
  • Beløbene reguleres frem mod 2023.

Kilde: Cepos

Som en del af finansloven for 2014 blev det blandt andet besluttet at fremrykke skattereformens stigning i det generelle jobfradrag og i fradraget til enlige forsøgere.

22 kr. pr. måned ekstra

Det betyder ifølge beregningerne, at gevinsten ved et arbejde bliver øget med 22 kr. pr. måned for en enlig uden børn og 180 kr. om måneden, hvis man har børn, end det var tilfældet, før finansloven trådte i kraft.

Effekten af finansloven er større for par, hvor den ene træder ind på arbejdsmarkedet. Her er der tale om en ekstra månedlig gevinst i størrelsesordenen 365-712 kr. afhængigt af antallet af børn i husstanden.

"Når man indregner effekten af finanslovsaftalen, er der for mange kontanthjælpsmodtagere over 30 år fortsat et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob i 2014," siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

En lille gevinst

Ændringerne betyder, at forskellen mellem kontanthjælp og arbejdsløn øges.

For en enlig forsøger med et eller to børn er der fremover henholdsvis 725 kr. og 948 kr. at hente, mens et par med samme antal børn får yderligere 827 kr. og 425 kr. om måneden, hvis den ene kommer i arbejde.

Har man tre børn, er der 165 kr. om måneden ekstra at hente, hvis man får arbejde. (se tabel)

"Det er en meget lille gevinst ved at tage et hårdt og slidsomt arbejde som ufaglært. Med andre ord er der fortsat et betydeligt incitamentsproblem i forhold til at tage et lavtlønsjob for mange kontanthjælpsmodtagere over 30 år med børn," siger Mads Lundby Hansen.

Brug for ny reform

Der er ifølge beregningerne mest at hente for kontanthjælpsmodtagere uden børn. En enlig får således 3.118 kr. mere til bankkontoen ved at træde ind på arbejdsmarkedet, mens et par uden børn kan se frem til  1.168 kr. mere.

Forskellen er ikke tilstrækkeligt stor, mener man hos Cepos, der efterlyser en ny kontanthjælpsreform for personer over 30 år.

En kontanthjælpsreform var faktisk netop, hvad danskerne fik ved årsskiftet, men her var der primært fokus på unge under 30 år, der i mange tilfælde får reduceret kontanthjælpen til et niveau tæt på SU.

Samtidig blev der indført gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende i alle aldre. Men der skal altså mere til, mener Cepos.

"Der er også brug for at forbedre incitamenterne for dem over 30 år. Tilskyndelsen til at tage et lavtlønsjob bør være større. Man kan derfor gennemføre en ny form for kontanthjælpsloft, der sikrer, at det i højere grad kan betale sig at tage et lavtlønsjob," siger Mads Lundby Hansen.

En forværring af sikkerhedsnettet

Den opfattelse deler man dog ikke hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Her minder man om, at kontanthjælpssatserne ikke er noget "slaraffenland".

"Cepos' reformønske handler om at sætte kontanthjælpen ned. Men man skal reducere kontanthjælpen meget kraftigt, hvis man virkelig vil ændre noget på de her forskelsbeløb," siger Lars Andersen og fortsætter:

"Vil man forværre sikkerhedsnettet så voldsomt for blot at opnå en lille gevinst. Der er lavet undersøgelser, som viser, at 9 af 10 allerede er i arbejde," siger han.

5 pct. mere

Lars Andersen mener i det hele taget, at en forøgelse af indtægterne på i nogle tilfælde 5 pct. er en motivationsfaktor i sig selv, og samtidig opnår man den gevinst, at man kommer ind på arbejdsmarkedet.

"Der er for stort et fokus på pengene i begyndelsen. Undersøgelser viser, at totredjedele af dem, der kommer på arbejdsmarkedet, har flyttet sig lønmæssigt i løbet af et par år. Så man skal ikke kun fokusere på det beløb, man får lige i begyndelsen, når man får arbejde, men også på længere sigt," siger Lars Andersen.

Læs også