Tænketank: Danmark har millionærskat

En lavere børnecheck til udvalgte lønmodtagere har store skattemæssige konsekvenser.

Det har vakt voldsom debat i Frankrig, at  præsident Francois Hollande vil indføre en millionærskat. Men herhjemme har vi få en lille udgave af millionærskatten, mener Cepos. Foto: Ivan Sekretarev/AP

Aftrapningen af børnechecken for folk med indtægter over 712.600 kr. er dybest set det samme som en millionærskat, mener cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

Millionærskatten kendes primært fra Frankrig, hvor Forfatningsrådet har godkendt regeringens plan om, at firmaer skal betale en skat på 75 pct., hvis de betaler en medarbejder en million euro eller mere om året. Skatten ventes ikke mindst at ramme de professionelle fodboldklubber.

Men selv om vi er langt fra skattesatser på 75 derhjemme, så kan beslutningen om at begrænse børnechecken for højt lønnede godt bære en sammenligning, mener Mads Lundby Hansen.

"Det er ærgerligt, at skattereformen indeholder en lille millionærskat. Den lille millionærskat udgør 2 pct., som er den aftrapning af børnechecken, der sker, når man runder en indkomst på godt 700.000 kr. Indkomstaftrapningen betyder for de berørte, at marginalskatten vokser fra 56 til ca. 58 pct."

Vil arbejde mindre

Ifølge cheføkonomen er det den helt forkerte vej at gå.

"Det vil trække i retning af, at arbejdsindsatsen reduceres for nogle af de mest produktive danskere. Dermed modarbejder den lille millionærskat regeringens ambition om øget produktivitet. Thornings skattereform er generelt god, fordi man konverterer offentlige udgifter til lavere skat. Men den lille millionærskat er skadelig," siger Mads Lundby Hansen.

Der vil heller ikke være den store gevinst for statskassen.

"Umiddelbart skal skatten indbringe 280 mio. kr. Men når Finansministeriet indregner en mindre arbejdsindsats og færre afgiftsindtægter, skrumper provenuet til 120 mio. kr. Det er meget lidt, og i det perspektiv burde den ikke gennemføres."

Ikke flere penge i kassen

Han henviser til, at vismændene tidligere beregnet, at en ægte millionærskat, dvs. 6 pct. af al indkomst over 1 mio. kr., slet ikke indebærer merprovenu. I stedet falder statens provenu, bl.a. fordi der arbejdes mindre, der skydes mere ind på pension mv.

"Lægger man vismændenes antagelser om adfærd til grund, er det ikke sikkert, at den lille millionærskat overhovedet giver et provenu.," siger Mads Lundby Hansen.

I enkelte tilfælde vil børnechecken helt bortfalde. Det afhænger af, hvor gamle børnene er. Hvis man har børn mellem 7 og 15 år, ryger hele børnechecken, hvis den årlige indkomst overstiger 1.261.600 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.

BRANCHENYT
Læs også