Alpeland kan knække dansk velfærdskode

Ifølge forskere skal Danmark tage ved lære af velfærdsstrukturen i Schweiz.

Forskere mener, at den schweiziske velfærdsmodel er bedre fremtidssikret end den danske.

Manglende konkurrenceevne og en truende voksende offentlig sektor.

"Frem for alt lægger vi op til, at nogle af de ting, som danskerne anser for at være en selvfølge, såsom at folk vil ligge og dø af sult, hvis vi ikke har en meget omfattende velfærdsstat, ikke er en selvfølge,"

Martin Paldam, professor i økonomi ved Aarhus Universitet
Dommedagsprofetierne over den danske velfærdsmodel har mange danskere nok hørt før.

Men nu mener et dansk forskerhold, at Danmark med fordel kan lade sig inspirere af Schweiz.

Ifølge forskerne er den schweiziske model nemlig bedre fremtidssikret end den danske.

”Når vi ser på uddannelse, sundhed, velstand og kriminalitet - vigtige områder, når det drejer sig om velfærdsstatens eksistensberettigelse - lever schweizerne bedre, end vi gør i Danmark," lyder en af konklusionerne i forskningsprojektet 'Det gode samfund: En komparativ studie af Danmark og Schweiz.

Danmark bør studere forskelle

Men hvad er det så, at Schweiz gør bedre end Danmark?

Ifølge Martin Paldam, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag projektet, ligner de to lande hinanden på mange punkter. Både i størrelse og placering, og så scorer begge lande højt, når det kommer til parametre som velstand og lykke.

Men vejen til de gode placeringer er opnået gennem meget forskellige politikker.

Hvor Danmark gennem årene har haft en voksende offentlig sektor, har Schweiz' offentlige sektor cirka bevaret samme størrelse siden Anden Verdenskrig. Og hvor Danmark har et meget højt skattetryk, har Schweiz et forholdsvist lavt skattetryk, lyder det i forskningsprojektet.

Det er blot nogle af forskellene, og ifølge Martin Paldam er det netop disse forskelle, som danskerne bør studere nærmere.

Danskerne er ikke så lige, som de tror

"Vi danskere kan lære af, at man kan klare sig ligeså godt med et helt andet system. Vi bekymrer os meget om, at det danske system er ved enden af en udviklingsvej.

Vi kan ikke bare fortsætte med at udbygge velfærdsstaten. Vi må finde en anden måde at gøre det på, og der kunne det være snedigt at kigge på Schweiz," forklarer han.

Fakta
Danmark vs. Schweiz
  • Forskere har sammenlignet Danmark med Schweiz for at se på, hvilke forskelle der er ved landene.
  • Landene er blevet sammenlignet på emner som: ulighed, den offentlige sektor, det lokale demokrati, samfundsinstitutioner, skatte- og afgiftsniveau mm.
  • Bag forskningsprojektet er professor i økonomi Martin Paldam, Økonomisk Institut, Aarhus Universitet, forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS, professor i økonomi Rainer Eichenberger, Universitetet i Fribourg, lektor i statskundskab Michelle Beyeler, Institut for Politisk videnskab, Universitetet i Bern samt professor i statskundskab Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
  • Forskningsprojektet skal bidrage til debatten om, hvordan Danmark kan reformere eller lade sig inspirere for at sikre øget vækst og velstand.
Ifølge ham er det ikke alt, der er anderledes mellem Schweiz og Danmark, men en del. Han var især overrasket over, at danskernes indkomst før skat faktisk er mere ulige end i Schweiz.

"Det mærkelige er, at den store omfordeling, som vi har i Danmark, faktisk giver en meget stor indkomstskævhed," siger han.

Men når man ser på tallene efter skat, så bytter landene plads, og Danmark opnår en mere lige løn.

"Konklusionen, når man måler på forskelle i den økonomiske ulighed mellem Danmark og Schweiz, er, at den danske velfærdsstat ikke er bedre end Schweiz til at hive folk op af fattigdom, men at man i Danmark er bedre til at begrænse rigdommen.

Den store forskel viser sig nemlig, når man ser på andelen af befolkningen, der er velhavende," lyder det i forskningsprojektet.

Ruskes op i selvfølgerne

Og den danske velfærdsmodel skal der ruskes op i. Eller i hvert fald i selvfølgelighederne, mener Martin Paldam.

"Frem for alt lægger vi op til i forskningsprojektet, at nogle af de ting, som danskerne anser for selvfølger, ikke er det. Eksempelvis vil folk ikke ligge og dø af sult, bare fordi vi ikke har en meget omfattende velfærdsstat.

Selvom Schweiz ikke har en omfattende velfærdsstat, så ligger der jo ikke folk på de schweiziske gader og tigger. Og samtidig ser man, at schweizerne faktisk har et solidt socialsystem. Det bygger bare på forsikringer," siger han.

Schweiz har færre på overførselsindkomst

”Mange danskere tænker spontant, når de hører om den måde at organisere sig på, at det må betyde, at de fattigste schweizere falder ud af systemet og bliver ladt i stikken, mens de rige og velbjærgede haster forbi.

Sådan er det imidlertid ikke. Den schweiziske stat træder til, som en sidste instans, hvis det er nødvendigt. Det er det dog for langt færre schweizere end danskere. Schweizerne er med andre ord bedre til at sørge for sig selv,” lyder det i forskningsprojektet.

Martin Paldam uddyber, at det betyder, at der er færre mennesker på overførelsesindkomst end i Danmark.

”I Danmark vender man sig mod den offentlige sektor, hvis man har brug for hjælp. Den holdning er blevet stærkere og stærkere i Danmark, så hele 75 pct. af befolkningen i dag hellere vil forsørges af staten end af den nærmeste familie, hvis der skulle blive behov for det,” lyder det i forskningsprojektet.

Ikke kun problemer i den danske model

Den danske model står ofte på mål for kritik i den hjemlige debat.

Men i udlandet nyder modellen faktisk stor anerkendelse.

Senest var det det verdenskendte ugemagasin Economist, der roste den måde, hvorpå danskerne – samt svenskerne – har skabt et samfund, der udspænder et sikkerhedsnet for borgerne, promoverer innovation og vækst, og samtidig kan betale for sig selv.

Og Torben Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet og uafhængig af det nye forskningsprojekt, har tidligere været ude at sige, at der ofte bliver lagt vægt på problemerne i den danske model.

”Der er et element af hypokondri i den danske debat. Der er alt for stor fokus på problemerne, og samtidig klarer vi os faktisk rimeligt godt, hvis man sammenligner med mange andre lande.

Omvendt kan man sige, at hypokondrien er en væsentlig del af overlevelsesgenet i vores samfundsmodel. Den gør, at vi hele tiden er på vagt,” har Torben Andersen tidligere udtalt til Jyllands-Posten.

Nødvendigt at kigge på andre lande

Men Torben Andersen vil nu give det nye forskningsprojekt ret i, at der er grund til at kigge ud.

”Selvom vi har klaret os rimeligt, så er det nødvendigt at kigge udad. Det er farligt at læne sig tilbage og tro, at alle problemer er løst, selvom vi selvfølgelig har lavet omfattende reformer i forhold til at fremtidssikre vores velfærdssamfund,” siger han.

Han forklarer, at den aldrende befolkning i Danmark, som er et af de store problemer med velfærdsstaten, er der blevet taget hånd om.

Hvordan skaber Schweiz balance?

”De store problemer har vi sådan set lavet reformer, der håndtere. Vi er mere nede i ting såsom produktivitet, og der har vi en bred vifte af ting, der diskuteres. Eksempelvis kvaliteten af folkeskolen og andre erhvervsuddannelser.

Og så har vi selvfølgelig også det væsentlige spørgsmål  om vores store offentlig sektor, om den løser de rigtige opgaver, og om den løser dem godt nok,” forklarer han.

Han lægger dog vægt på, at det i sidste ende er et politisk ansvar, om løsningen er en skattesænkning, og hvilken sikring den offentlige sektor skal give.

”Det er klart, at man kan se på Schweiz, som er et rigt land, og som har klaret sig rimelig godt uden en stor offentlig sektor. Men der er jo også andre lande, hvor der er knap så god en social sikring, hvor der er meget større ulighed.

Men det er bestemt relevant at diskutere Schweiz, og hvordan schweizerne formår at skabe den balance,” siger han.

Schweiz har også problemer

"Det er dog ikke sådan, at Schweiz udelukkende er et problemfrit samfund," understreger Martin Paldam.

Blandt andet har Schweiz tidligere tjent mange penge på at være en sikker havn for andre lande at placere penge i, men ifølge Martin Paldam er denne strategi ikke nær så bestandig og solid, som Schweiz førhen har troet.

Strategien har givet Schweiz en 'vanvittig' valutakurs, og prisniveauet er endnu højere end det danske, derfor skal landet have fundet en måde at genskabe sin konkurrenceevne, forklarer han.

Vi skal plukke ud

"Vi kan ikke bare kopiere Schweiz’ model, men vi kan jo plukke i udvalget.

Det er rart at se, at nogle af de ting, som vi anser for at være en selvfølge, faktisk ikke er en selvfølge, da andre lande klarer sig fint uden," siger han.

Og konklusionen i forskningsprojektet lyder da også, at Danmark hverken kan eller skal blive Schweiz.

”Men når danskerne skal lede efter gode idéer i bestræbelserne på at fremtidssikre Danmark, er det vores [red. forskerne] opfattelse, at der er meget at komme efter i alpelandet,” lyder det.

BRANCHENYT
Læs også