Vindenergi dækker 33-34 pct. af det danske elforbrug

Over en tredjedel af det samlede danske elforbrug blev i 2013 dækket af vindenergi, og Danmark cementerer dermed førerpositionen som det land i EU med mest vindenergi i elsystemet.

Arkivfoto: Finn Frandsen

Vindmøller leverede sidste år mellem 33 og 34 pct. af den elektricitet, der blev anvendt i Danmark, oplyser Energinet.dk til Ritzau Finans, og det var vel at mærke i et "dårligt vindår."

I 2012 dækkede vindenergien 30-31 pct. af elforbruget. I løbet af 2013 er der ifølge Energinet.dk blevet opsat nye møller i Danmark med en kapacitet på ca. 300 megawatt på land, mens ca. 50 megawatt er blevet pillet ned, og til havs er Anholt-parken på 400 megawatt blevet idriftsat...

BRANCHENYT
Læs også