Netto advarer mod plattenslagere

Dansk Supermarked er igen ramt af falske konkurrencer, som andre udgiver i koncernens navn.

I øjeblikket er Netto ramt af plattenslagere, der har lavet falske konkurrencer i Nettos navn, advarer supermarkedskæden.   Arkivfoto: Jan Dagø

Et gratis gavekort til Netto på 1.000 kr. Det lyder da som en meget god konkurrence på Facebook.

"Vi har oplevet en del gange tidligere, at andre har udgivet sig for at være enten Netto, Bilka eller Føtex, hvor de slet ikke har noget med os at gøre,"

Mads Hvitved Grand, Pressechef hos Dansk Supermarked
Når du klikker på linket, kommer du ind på en side med kædens gule varemærke og en guide til, hvad du skal gøre for at få gavekortet.

Problemet er bare, at konkurrencen er falsk.

Hvis du støder på konkurrencen, bør du ikke klikke, advarer Netto nu på kædens egen Facebook-side.

Netto står ikke bag

"ADVARSEL! Der er desværre flere forskellige plattenslagere på spil for tiden, som udgiver sig for at være Netto og udlodder gavekort til Netto. DELTAG IKKE.

Det er ikke os, som står bag. Vi tager stor afstand fra den type lokkemetoder, og vi gør alt, hvad der står i vores magt for at stoppe disse plattenslagere," skriver Netto på kædens officielle Facebook-side.

Ifølge pressechefen for Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand, har koncernen allerede fået mange henvendelser om den falske konkurrence.

Kunderne er mest ramt

"Vi har oplevet en del gange tidligere, at andre har udgivet sig for at være enten Netto, Bilka eller Føtex, hvor de slet ikke har noget med os at gøre.

Det er helt klart kunderne, der oplever de største problemer med disse falske konkurrencer, hvor de i værste fald kommer til enten at opgive nogle personlige oplysninger eller binde sig til et abonnement. Vi synes selvfølgelig, at det er rigtig irriterende, men det er mest irriterende for kunderne," siger han.

Nettos advarsel på Facebook er allerede blevet delt af 3.216 brugere i skrivende stund.

Flere er hoppet på fidusen

Den pågældende gavekort-konkurrence har kørt over længere tid på Facebook.

Ved konkurrence bliver man sendt videre til hjemmesiden bestdealevers.com.

Her står der, at man kan få sit gavekort på 1.000 kr., hvis man blot følger to trin: deler konkurrencen på Facebook samt kommenterer opslaget.

Og flere danskere er hoppet i med begge ben. I øjeblikket har 556 mennesker kommenteret opslaget og 1.613 har delt opslaget.

Bliver ledt til en ny konkurrence

Samtidig står der kommentarer fra andre brugere såsom "OMG Jeg har lige fået mit gavekort. Tak Netto" eller "Wow lige fået det. Jeg vil købe gave til mine to børn med dette gavekort".

Men man skal være opmærksom på, at disse kommentarer også er en del af fupnummeret.

Hvis man gør, som konkurrencen opfordrer til, bliver man ledt over på en helt tredje side.

Her stopper informationerne dog om gavekortet. I stedet kan man være med i en ny konkurrence om en ny iPhone.

Lokket ind i en uendelig kæde af fælder

Man kan spørge sig selv: Hvis man som forbruger blot skal dele og kommentere et Facebook-opslag, hvad opnår folkene bag denne falske konkurrence så?

Men det er netop tricket ved de her snyde-konkurrencer. De skal lokke dig ind i en uendelig kæde af fælder, lyder det fra Hans Tosti, der er ekspert i de sociale medier.

Han er ansat i firmaet Komfo, der er specialiseret i at rådgive virksomheder om de sociale medier, herunder Facebook.

Spam er blot blevet flyttet

"Umiddelbart ligner det sådan noget spam, som vi er blevet udsat for på vores e-mails gennem mange år," siger han.

Han forklarer, at det er den samme forretningsidé, der går igen: Folk skal bare lokkes ind på siden.

"Hvis du eksempelvis går ind og siger, at du gerne vil have gavekortet fra Netto, så dukker der hele tiden nye ting op. Det er en uendelig kæde af små fælder, hvor du pludselig kan vinde det ene, så det andet og pludselig det tredje," siger han.

Han forklarer, at meningen med de små fælder er, at spammerne på et eller andet tidspunkt vil forsøge at franarre dig dine personlige oplysninger eller lokke dig til et køb.

"Hvis man bare sige ja til det falske Netto-gavekort, så bliver man umiddelbart ikke franarret nogle af sine personlige oplysninger.

Men hvis du bliver ved med at køre ind i den her kæde af forskellige ting, så kan det godt være, at de pludselig vil spørge dig om dine kortoplysninger eller sælge dig et eller andet mærkeligt produkt," siger han.

Svindlerne tjener millioner

I fjor kunne den engelske avis The Guardian berette, at spammere hvert år tjener cirka 200 mio. dollar på at sprede links til svindel sider på Facebook.

Det var italienske forskere i it-sikkerhed, der havde undersøgt omfanget af svindlen.

En af deres konklusioner var, at svindlen ofte foregår ved, at spammerne opretter en falsk fanside på Facebook. Her poster de efterfølgende links til diverse websider. Og ofte er det links, hvor der indgår en slags konkurrence.

"Spammerne bliver i gennemsnit betalt 13 dollar per link, når det drejer sig om Facebook-sider med omkring 30.000 fans. Mens de i gennemsnit tjener 58 dollar, når det drejer om Facebook-sider med mere end 100.000 fans," forklarede Carlo De Micheli, en forskerne bag undersøgelsen, til the Guardian. 

Nemt at lave de falske konkurrencer

Hans Tosti mener dog ikke, at afregningen er så kontant, og at spammerne tjener noget på dit ene klik på konkurrencen.

Men det gør de derimod, hvis du køber noget.

"Det kaldes affiliate marketing, og det går ud på, at de spammere, der sender dig ind på en webshop, får en lille andel af den handel, som du foretager inde på siden.

Det bliver brugt i vid udstrækning i dag eksempelvis ved helt lovlige blogs. Affiliate er ikke noget, der i sig selv er snyd, men det kan misbruges," siger han.

Han forklarer, at det er meget nemt at oprette disse konkurrencer via Facebook, derfor skal der heller ikke særlig meget til, før spammerne opnår et afkast.

Ingen grund til bekymring

Der er dog ikke grund til at råbe vagt i gevær, mener Hans Tosti.

"Det er slet ikke så farligt. Mest af alt er det bare et irritationsmoment," siger han.

Forbrugerne skal bare forholde sig til konkurrencerne på Facebook, som de gør med spam på deres e-mail, forklarer han. 

"Hvis det er for godt til at være sandt, så er det det nok. Det handler om at bruge sin sunde fornuft," siger han.

BRANCHENYT
Læs også