Danmark omstiller fra kul til træpiller i blinde

4,5 millioner ton træpiller årligt skal over de næste seks år erstatte kul i de danske kraftværker.

Colourbox

Satsningen på træpiller sker for at mindske Danmarks CO2-udslip, men den gevinst er langt fra sikker, skriver nyhedsmagasinet Ingeniøren fredag.

Der er nemlig ingen garanti for, at producenterne af træpiller planter nye træer i stedet for dem, de fælder - og gør de ikke det, fordufter CO2-gevinsten ved træpillerne, fastslår en bred vifte af danske forskere ifølge Ingeniøren.

Gør det ikke alene

Sammen med energiselskabernes organisation Dansk Energi og Danmarks største energiselskab Dong Energy efterlyser forskerne derfor fælles krav til træpiller for at sikre bæredygtigheden.

»Der er ikke basis for automatisk at betragte biomasse, specielt træpiller, som CO2-neutrale,« siger Jørgen Henningsen, tidligere medlem af klimakommissionen, civilingeniør og toprådgiver i EU til Ingeniøren.

I energiforliget blev en omlægning fra kul til biomasse på kraftværkerne f.eks. brugt som en afgørende del af forklaringen på, at ?CO2-udledningen i 2020 vil være 34 procent mindre, end i 1990'.

Behov for nuancer

At klimaregnestykket for biomasse afhænger af produktionsforholdene har EU for længst erkendt, når det gælder biobrændstof. Her gælder krav om, hvordan biomassen bliver produceret, hvor stor drivhusgasfortrængningen er i løbet af en livscyklus, om der sker produktion på sårbare vådområder, og om biodiversiteten bevares.

»Det er højst mærkværdigt, at kravene ikke omfatter biomasse til el og varme,« siger Jørgen E. Olesen, medlem af klimakommissionen og professor på Aarhus Universitet.

Om den danske regering finder behov for yderligere initiativer, vil klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) først svare på, når han ?meget snart' modtager en analyse om bioenergi i Danmark, oplyser han til Ingeniøren.

Læs også