Økonomisk gevinst forsvinder med midterstriberne

Et "lavtlønstransportfradrag" kunne være en løsning, foreslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Foto: Colourbox

Det er en myte, at lavtlønnede danskere hellere vil holde fri end at passe et arbejde, fordi det bedre kan betale sig at hæve kontanthjælp, dagpenge eller andre offentlige ydelser. Stort set alle de danskere, der kunne få mere ud af at blive liggende hjemme på divanen, har et job, skriver Politiken fredag.

Det viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som nu blander sig i de seneste ugers debat om de mange danskere, der får meget lidt eller slet ingen ting ud af at gå på arbejde. Ifølge nye tal fra Finansministeriet, der blev offentliggjort i juledagene, er det nemlig en direkte underskudsforretning for 17.700 danskere at gå på arbejde frem for at hæve dagpenge eller kontanthjælp.

Transporten fjerner økonomisk fordel

Men der er ingen grund til at tage kontanthjælpen fra de svage grupper, for det er et fåtal af de lavtlønnede, der dropper det faste arbejde, selv om det er en underskudsforretning, fastslår Erhvervsrådet. 16.400 af de 17.700 danskere, der ikke har en økonomisk gevinst ved at arbejde, har et arbejde alligevel. Og for en stor del af dem er det udgifterne til transport, der gør arbejdet til en underskudsforretning, viser tallene.

»De her mennesker arbejder altså hver eneste dag, selv om de ikke får noget ud af det, og de er oven i købet parate til at køre langt for at passe jobbet. Så drop de der indirekte påstande om, at folk ikke gider arbejde. Det holder ikke. Og derfor giver det heller ikke nogen menig at skære i kontanthjælpen, dagpengene eller andre steder i det sociale sikkerhedsnet, for problemet er minimalt, det viser tallene, og man risikerer at ramme en hel masse andre mennesker, der har hårdt brug for hjælpen«, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Politiken.

Særligt lavtlønstransportfradrag

Hvis politikerne vil gøre det mere attraktivt for de lavest lønnede at arbejde, giver det meget mere mening at indføre et transportfradrag, der er målrettet de lavtlønnede, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og et sådant fradrag kunne passende finansieres ved, at man tilsvarende begrænser transportfradraget for de højestlønnede, lyder anbefalingen fra AE.

»Det er simpelthen for nemt at gøre 'Dovne Robert' til en folkebevægelse. Der er andre ting end størrelsen af kontanthjælpen, der styrer folks adfærd«, siger Lars Andersen til Politiken.

Venstre vakler ikke

Men den nye analyse får ikke Venstre til at vakle. Kontanthjælpssystemet er sygt, når der fortsat er så mange mennesker, der får meget lidt eller slet ingenting ud af at passe et arbejde, fastslår tidligere finans- og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V):

»De mennesker, der går på arbejde hver dag, selv om det er en ren tilsætningsforretning, udviser så høj en moral, at de burde belønnes med en medalje. Men det ændrer ikke på, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er derfor, vi forelår et loft over kontanthjælpen i de tilfælde, hvor den pågældende familie eller person også modtager andre offentlige ydelser som børnecheck, huslejetilskud, tilskud til daginstitutionsbetalingen og så videre«, siger Claus Hjort Frederiksen (V) til Politiken.

Læs også