Film på nettet tager livet af dvd'en

Køb af film på nettet steg i 2013 med 50 pct. i forhold til året før.

Netflix har været med til at øge indtægterne hos filmstudierne.

Det digitale salg af film på internettet vil overskygge dvd’en inden udgangen af 2014.

Ifølge et af de største filmstudier, 20th Century Fox home entertainment, går det digitale salg af film så hurtigt frem, at det vil blive den vigtigste indtægtskilde for filmindustrien og dermed gøre det endeligt af med dvd-salget.

Formand Mike Dunn fra 20th Century Fox siger, at det digitale filmsalg stiger kraftigt hvert kvartal, takket være en "vinduesåbning", inden frigivelsen af dvd og Blu-ray.

Stigning på 50 pct.

En analyse foretaget af The Digital Entertainment Group, der repræsenterer filmstudier, detailhandlere og teknologigrupper, viser, at det digitale køb af film er steget med 50 pct. i 2013 i forhold til 2012. Nye spillere som Apples iTunes har været med til at øge salget.

Gennem de seneste syv år har filmbranchen i Hollywood været ramt af et svigtende dvd-salg, skriver Financial Times. Det har medvirket til, at de store selskaber som Walt Disney, Universal, Paramount, Sony Pictures, Warner Brothers og Fox har produceret færre film i forsøget på at tøjle deres produktions- og marketingsbudgetter. Dette ser nu ud til at vende ved et stigende digitalt filmsalg.

Filmtjenester giver indtægter

Men det er ikke kun det "åbne vindue" fra de digitale film, som forbrugerne har reageret positivt overfor, siger Dan Cryan, senioranalytiker hos analysefirmaet IHS.

- Væksten i abonnementer hos selskaber såsom Netflix har også øget indtægten hos filmstudierne, da de er forbundet med antallet heraf, siger Dan Cryan.

I fjor brugte de amerikanske forbrugerne 18,2 mia. dollars på film i hjemmet, hvilket er et fald fra toppen i 2004, da der blev brugt hele 22 mia. dollars.

BRANCHENYT
Læs også