Seniorers erfaringer er i lav kurs

Masser af viden i bagagen kan blive en klods om benet for en ansøger, erkender arbejdsgiver.

Arbejdsgiverne skal gøre op med myten om, at ungdom altid er bedst og give erfarne jobansøgere en fair chance.

Det var opfordringen fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der i sin nytårstale brugte en stor del af tiden på at tale seniorernes sag. Men statsministerens gentagne understregning af seniorernes værdifulde erfaring er ikke noget, der overbeviser arbejdsgiverne.

I hvert fald ikke Rikke B. Ørum, chef for HR og Arbejdsmiljø i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv. Det skriver Ugebrevet A4.

Ikke altid relevant erfaring

Erfaring kan i nogle tilfælde være en gave, medgiver hun. Men andre steder kan det nærmest være en hindring for ansættelse på et dynamisk arbejdsmarked, som har ændret sig med stormskridt, siden seniorerne begyndte at høste deres erfaringer, påpeger HR-chefen.

»Det afgørende for arbejdsgivere i en ansættelsessituation er, om det er erfaringer, de kan bruge. Det er måske ikke 30 års erfaring, de har brug for. Og når seniorerne samtidig er væsentlig dyrere på grund af anciennitet og det progressive lønsystem, vi har på mange områder, står arbejdsgiverne med afvejningen: 'Hvad er det, jeg betaler for her?'«, siger Rikke B. Ørum.

Langt livt - kort til papirkurven

Den virkelighed understreges også af, at hver femte chef indrømmer, at seniorers ansøgninger altid ender direkte i skraldespanden med mindre ansøgeren er mere kvalificeret end de yngre ansøgere. Det fremgik af en undersøgelse blandt 1.011 ledere udført af Voxmeter for Ugebrevet A4 i 2011.

Den lussing svider stadig i Ældre Sagen, hvor økonom Peter Halkjær selv byder ind med dokumentation af det problem, statsministeren bragte på bane:

»Flere end hver fjerde, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet efter 60-års-alderen de seneste tre år, har følt sig tvunget til det. Det viser en undersøgelse, vi har foretaget for nylig. Det er en dum afslutning på et arbejdsliv og også dårlig udnyttelse af en potentiel arbejdskraft,« siger han.

Ældre Sagens økonom mener, at der generelt er for lidt anerkendelse af seniorerne på arbejdsmarkedet, og at arbejdsgiverne er for dårlige til at motivere og fastholde de ældre.

Kvalifikationerne tæller

På arbejdsgiversiden understreger Rikke B. Ørum, at det ikke er alder, men kvalifikationer, det drejer sig om i en ansættelsessituation.

»Hvis man har siddet i mange år på den samme arbejdsplads og stort set altid beskæftiget sig med det samme, gør det noget ved éns kompetencer. Det kan godt være, man er blevet meget dygtig til netop dét, men det gør ikke nødvendigvis én til et hot salgsemne,« siger Rikke B. Ørum.

Hun mener, at lønmodtageren selv har et ansvar for, at vedkommende ikke ender i en sådan situation. Faglig sekretær i LO Ejner K. Holst er enig i, at mange seniorer i forbindelse med fyringer er havnet i en blindgyde med for snævre kompetencer i forhold til nye job. Men han mener, det er ansvarsforflygtigelse af rang, hvis arbejdsgiverne tørrer problemet af på de ældre lønmodtagere.

»Der er brug for en massiv uddannelsesindsats, og det er arbejdsgivernes ansvar. Hvis man som lønmodtager ikke er lige så meget værd, når man går ud af døren, som da man gik ind, har man som arbejdsgiver misligholdt ansættelsesforholdet. Det er for mig at se helt urimeligt, at en arbejdsgiver kan suge en medarbejder helt tom,« siger han.

Læs også