Laveste inflation i 60 år

Ikke siden 1953 er priserne steget så lidt, som det var tilfældet i 2013.

De danske forbrugerpriser steg blot med 0,8 pct. fra 2012 til 2013. Foto: Casper Dalhoff

De danske forbrugerpriser er i løbet af det seneste år steget med 0,8 pct.

Dermed lander inflationen på det laveste niveau i 60 år. Ikke siden 1953, da priserne faldt med 0,5 pct., har niveauet været lavere.

Inflation

Ordet inflation stammer fra det latinske ord for "oppuste" - og det svarer meget godt til, at priserne bliver pustet op:

  • Inflation er en proces med vedvarende stigninger i priserne og resulterer i en faldende købekraft hos forbrugerne.
  • Som oftest benyttes betegnelsen inflation om stigninger i det generelle prisniveau målt ved et indeks for eksempel over forbrugerpriser.
  • Højeste inflation nogensinde målt i Danmark var 24,4 procent i 1940.
  • Deflation er det modsatte af inflation og dækker over år, hvor priserne generelt er faldet. I 1929, 1926 og 1921 havde Danmark den kraftigste deflation med minus 15 procent alle tre år.
  • Når inflationen løber løbsk kaldes det hyperinflation, og så kan inflationen løbe op i flere hundrede procent.
  • Zimbabwe havde i 2008 en inflation på 2,2 millioner procent. En inflation så kraftig, at priserne reelt steg, fra forbrugerne forlod deres hus, til de nåede butikken.

Kilde: Gyldendals Store Danske, Danmarks Statistik

Ritzau

Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik.

Udviklingen skal ses i lyset af, at priserne steg noget mere markant med 2,4 pct. fra 2011 til 2012.

Krisen er forklaringen

"Forklaringen på det historiske dyk i inflation skal findes i den økonomiske krise, der har holdt såvel dansk som europæisk økonomi i et jerngreb over de seneste år.

Faldet i beskæftigelsen har således gjort det sværere for danskerne at forhandle store lønstigninger, samtidig med at den lave og til tider faldende efterspørgsel har betydet, at butikker og virksomheder ikke har kunnet øge priserne i samme tempo som tidligere," forklarer chefanalytiker i Nykredit Tore Stramer i en kommentar.

Han peger samtidig på, at afgiftsnedsættelser på øl og sodavand i årets løb har påvirket inflationen i nedadgående retning med 0,12 procentpoint.

Priserne har særligt inden for fødevarer, benzin og forsikringer udviklet sig sløvt, mens varegrupperne uddannelse (3,6 pct.) og sundhed (2,9 pct.) er steget mest som følge af henholdsvis højere priser på aftenskole, efterskole og privatskole og højere priser på tandlægebesøg.

Stigning i 2014

Der er dog intet, der tyder på, at prisstigningerne vil fortsætte mod lavere niveauer, ligesom man heller ikke skal frygte deflation. Nykredit forventer således, at priserne vil stige med 1,4 pct. i 2014.

"Det skal bl.a. ses i lyset af, at der er færre afgiftslettelser i 2014, og at en række basiseffekter på bl.a. bilforsikringer vil trække inflationen op over de kommende måneder. Dertil kommer, at beskæftigelsen igen er svagt stigende, og at opsvinget i dansk økonomi forventes at få bedre fat," forklarer Tore Stramer.

Forbrugerprisindekset steg alene i december med 0,8 pct. i forhold til samme måned i 2012. Det er samtidig en anelse højere end de 0,5 pct., der blev registreret i november.

Fedtafgift falder ud

Heller ikke i Sydbank ser man nogen grund til at frygte for en ødelæggende deflationsspiral, hvor danskerne holder igen med at bruge penge, fordi man forventer, at priserne vil falde yderligere.

"Vi forventer ikke, at se deflation (dvs. en periode med vedvarende generelle prisfald) i Danmark i denne omgang. Efter vores vurdering nåede inflationen bunden i august 2013 (0,4 pct.), og vi forventer stigende inflation herhjemme, når vi kigger ind i 2014," noterer forbrugerøkonom Camilla Skovsbo Erichsen i en kommentar.

Hun nævner blandt andet afskaffelsen af fedtafgiften, der falder ud af beregningen i starten af året, som en af de effekter, der vil medvirke til en højere inflation.

Reallønsnedgang

Den voksende inflation har dog formentlig den uheldige konsekvens for danskerne, at de atter må indstille sig på realllønsnedgang, hvis lønstigningerne ikke kan følge med prisstigningerne i samfundet.

"Den historisk lave inflation gavner danskernes købekraft. For selvom lønstigningerne var små i 2013, var stigningen i forbrugerpriserne endnu mindre. Danskernes realløn steg derfor i 2013 i modsætning til de to foregående år, da reallønningerne skrumpede," lyder det fra Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

BRANCHENYT
Læs også