0

Solcellebranchen på vej ud af skyggen

2013 var et år med udfordringer, men nu ved alle, hvad solceller er.

"Solcellebranchen er nu ved at finde et mere naturligt leje," mener Flemming Vejby Kristensen. Foto: Energimidt

I 2012 stod solcellerne i kø for at blive smidt op på husejernes tage, men i fjor gik markedet nærmest i stå, fordi der fra politisk side gentagne gange blev lappet på tilskudsreglerne, som efter politikernes opfattelse var blevet lidt for lukrative for ejerne af solcelleanlæg.

Tilbage i 2012 blev der ifølge Energinet opstillet 70.241 solcelleanlæg i Danmark med en samlet effekt på 381 MW. I 2013 er der kun installeret 14.576 solcelleanlæg med en samlet effekt på cirka 152 MW.

Sektionschef Martin Lervad Lundø fra Energinet oplyser, at man nu har kendskab til 92.000 solcelleanlæg i Danmark. Nogle af dem er foreløbig kun anmeldt, men endnu ikke taget i brug.

Et år ud udfordringer

Trods det voldsomme fald ser man i brancheforeningen Dansk Solcelleforening optimistisk på mulighederne for det år, der lige er begyndt.

"2013 har været et år med udfordringer for branchen, fordi vi stadig mangler den endelige udmøntning af de gentagne lovændringer, der blev gennemført. Der er fortsat flere usikkerhedsmomenter. Det gælder reglerne for kommunale anlæg, bestemmelser om hvilke anlæg der er omfattet af overgangsordninger og usikkerhed om hvilken afregningspris solcelleejerne kan regne med," siger Flemming Vejby Kristensen.

Han er formand for solcelleforeningen og samtidig forretningschef i energiselskabet EnergiMidt, der også er en af aktørerne i solcellebranchen.

Usikkerheden skyldes, at der stadig mangler en EU-godkendelse.

"Det er ikke sundt for en branche, at den gennemlever så stor usikkerhed, som det har været tilfældet i solcellebranchen. Men alligevel fornemmer vi, at markedet nu så småt begynder at rette sig. Solcelleanlæggene bliver stadig billigere, teknikken bliver bedre, og efter boomet i 2012 ved alle, hvad solceller er," forklarer Flemmeing Vejby Kristensen.

Solceller i nybyggeri

Samtidig vinder solcellerne i stadig højere grad ind i nybyggeriet.

"I dag kan solcellerne med en dygtig arkitekt indpasses så fint i nye huse, at de ikke på nogen måde virker skæmmende. Samtidig har lovændringerne  betydet, at det for private faktisk er blevet billigere at montere anlæggene. Tidligere skulle anlæggene være på 6 kW for at producere så meget strøm som muligt. Nu tilpasses de husstandens årsforbrug, der typisk kan dækkes med et mindre - og billigere - anlæg," tilføjer han.

"Hos EnergiMidt oplever vi, at privatkunderne igen begynder at efterspørge solcelleanlæg," siger Flemming Vejby Kristensen. Hos EnergiMidt begynder priserne ved godt 50.000 kr. for de mindste anlæg.

Færre tilbage i branchen

Da solcelleboomet toppede, blev der anslået, at branchen beskæftigede cirka 6.000 personer. Det tal er faldet, men Flemming Vejby Kristensen har ikke et aktuelt tal.

"Der er forsvundet nogle aktører, men medlemstallet i vores forening er stabilt, og jeg tror, at vi nu vil se, at aktørerne får et mere stabilt forretningsgrundlag. Hos EnergiMidt er solceller blot ét forretningsområde, og sådan er det også hos elinstallatørerne. Solcellerne er kommet for at blive," tilføjer Flemming Vejby Kristensen.

Boom gav også klager

Efter boomet i 2012 oplevede Forbrugerrådet i løbet af 2013, at klager over solcelleanlæggene begyndte at indfinde sig. Der blev bl.a. klaget for fejlmontering.

Tina Dhanda, der er seniorjurist i Forbrugerrådet gav dengang udtryk for, at det var gået for stærkt i solcellebranchen.

Mere uddannelse i branchen

Derfor satser solcellebranchen nu mere på uddannelse/efteruddannelse af både montører og de teknikere, der laver beregninger på anlæggene.

"Da det gik stærkest i 2012 kunne vi ikke følge med på det område. Det gør vi noget ved nu. Det sker i samarbejde med Teknologisk Institut, der står for det praktiske," fortæller Flemming Vejby Kristensen.

"Men mig bekendt har solcelleanlæggene overlevet de seneste storme, så de sidder i hvert fald fast. Og med al den regn vi har fået denne vinter, ville vi også have fået besked, hvis der var utætheder," siger Flemming Vejby Kristensen.

BRANCHENYT
Læs også