Valuta: Yen vinder frem på bekostning af dollar

Den japanske yen er mandag samlingspunkt for investorerne, mens interessen for dollar til gengæld har lidt et knæk.

Fredagens svage amerikanske jobrapport har dæmpet forventningerne til, at Federal Reserve får behov for at rulle sine månedlige obligationsopkøb hurtigere tilbage, end banken oprindeligt signalerede i december, da den første reduktion på 10 mia. dollar til 75 mia. dollar blev annonceret. Dermed ventes fortsat en reduktionstakt på 10 mia. dollar månedligt ved hvert af bankens pengepolitiske møder i år.

En dollar koster mandag eftermiddag 103,15 yen mod 104,10 yen fredag ved 17-tiden. Der går 140,80 yen på en euro mod 142,10 yen fredag...

BRANCHENYT
Læs også