Aktier lukning: Langtidsholdbar rekord er endelig tangeret

Rekordstimen fortsatte på det danske aktiemarked mandag. C20 Cap-indekset tangerede rekorden fra 1997 for flest stigninger i træk med sin 14. fremgang på stribe båret frem af A.P. Møller - Mærsk og også DSV samt FLSmidth.

Der var dog tale om en behersket indeksstigning på 0,25 pct. til rekordniveau 715,98 for C20 Cap-indekset. Dermed er fremgangen oppe på 10,7 pct. siden den 17. december, mens eliteindekset i sommeren 1997 gik lidt mere frem med 14,5 pct. over et tilsvarende antal børsdage. Med til historien hører dog, at eliteindekset dengang var anderledes vægtet, end det er tilfældet nu.

- Vi er jo snart vant til det. Dow Jones satte rekord 52 dage sidste år. Så det er ikke noget, vi snakker så meget om. Men det er da et emne på den vis, at vi helst ikke skal have en skuffende regnskabssæson. Ser vi på S&P 500-indekset, så er markedet ikke ligefrem billigt prisfastsat længere, vurderer chef for skandinaviske aktier i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans...

BRANCHENYT
Læs også