DR3-løfte lukker ikke munden på kritikere

DR’s bestyrelsesformand Michael Christiansen lovede i går flere penge til danske programmer på DR3.

Morten Marinus (DF) kritiserer forårets programflade på DR3. Foto: Steen Brogaard/Polfoto

Efter et bombardement af kritik for, at internationale film og tv-serier fylder en stor del af sendefladen hos DR3, så kom DR’s bestyrelsesformand i går på banen.

Overfor MediaWatch kom han i går med løftet om, at DR vil finde flere penge til mere danskproduceret indhold.

Det er ikke mindst kultur- og medieordførerne fra blå blok i Folketinget, der har leveret krudtet til debatten om DR, der i det nye år igen er blevet brandvarm. Både Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen, DF’s ditto Morten Marinus og Liberal Alliances medie- og kulturordfører byder ifølge Berlingske udmeldingen fra Michael Christiansen velkommen. De står dog ved kritikken og vil afvente resultatet.

DF: Også et spørgsmål kvalitet

Ikke mindst Morten Marinus der også har sine forbehold over for indholdet af programmerne.

”De egenproducerede programmer skal også have en vis kvalitet. Jeg synes, at et par af de programmer, de viser i foråret på DR3, måske bevæger sig ud i noget, der minder om reality-tv og pakker det ind ved at kalde det eksperimenter og forsøg. Det, synes jeg, minder for meget om, hvad man kan se på de kommercielle kanaler. Men det glæder mig, at de vil producere noget mere selv, men samtidig skal det, de producerer, heller ikke bare være tant og fjas,” siger Morten Marinus til Berlingske.

BRANCHENYT
Læs også