Derfor tøver EU med grønne energimål

EU har et fælles energimarked, men består reelt af 28 forskellige markeder, og medlemsstater er splittede af deres forskellige energiprioriteringer.

Danmark er blandt de lande, der håber på et fast mål for, hvor stor andelen af vedvarende energi skal udgøre. Lykkes det ikke, er det bl.a. skidt for Vestas. Foto: Karsten Bidstrup

BRUXELLES

Vindmøller, solpaneler og andre former for vedvarende energi er et af de mest synlige resultater af EU’s klimapolitik.

De seneste uger er det også blevet af et af de mest kontroversielle i forbindelse med at fastsætte den fremtidige kurs.

Fakta

Middagsanalyse

Vi bringer på hverdage en analyse af et aktuelt emne. I dag om EU's energipolitik.

EU-Kommissionen lægger på tirsdag sit forslag på bordet til EU’s 2030-klimamål, og diskussionen er blevet stærk påvirket af bekymring fra flere sider for, at rundhåndede støtteordninger til grøn energi er med til at drive energipriserne op og udhule Europas konkurrenceevne midt i en krisetid.

Det har skabt splittelse i EU-Kommissionen om, hvorvidt udspillet bør indeholde bindende mål for vedvarende energi. Uenigheden skal også ses i lyset af de enkelte landes egeninteresser.

Selvom EU har en fælles marked for energi, er der reelt stadig tale om 28 nationalt kontrollerede energimarkeder. De styres forskelligt og påvirkes forskelligt af EU’s målsætninger. Både på elprisen og i forhold til, hvor investorer lægger deres kroner.

Atom- eller vedvarende energi

Storbritannien er primært interesseret i at sætte et mål for CO2-reduktion og bestemt ikke for vedvarende energi. Det vil give det enkelte land mere fleksibilitet til, hvordan CO2-reduktionen skal opnås, og det passer briterne godt, fordi regeringen i London bl.a. satser på atomenergi.

Tyskland er omvendt en stor fortaler for et mål for vedvarende energi. Det skal hjælpe tyskerne med deres ”Energiwende” fra atom til grøn energi.

Tyskland var i december medunderskriver af et fælles brev sammen med Frankrig, Italien og seks andre lande, herunder Danmark, hvor EU-Kommissionen blev opfordret til at sætte mål for vedvarende energi.

»Et mål for vedvarende energi er afgørende for at give den sikkerhed, som der skal til for at udløse udgifts-effektive investeringer i energisystemer, som vil styrke det indre energimarked,« lød det i brevet.

Store lande enige om CO2-mål

Briterne mener imidlertid, at det kan være med til at underminere CO2-markedet, som er en vigtig brik i EU’s energipolitik, men de seneste år har ligget underdrejet af lave priser på CO2-kvoter.

Reducerer EU-Kommissionen ambitionsniveauet, lægger det op til slagsmål med EU-Parlamentet.

Tyskland og Storbritannien er dog enige om, at der er behov for et ambitiøst CO2-mål. I begyndelsen af året opfordrede de to lande sammen med Frankrig og Italien i et fælles brev kommissionen til at sætte 2030-målet til 40 pct. fra 1990-niveauet. Det vil være en fordobling i forhold til 2020-målet og støttes også af bl.a. Danmark, Holland og Spanien.

Østeuropæerne danner en tredje flanke. Her mener flere lande, at 40 pct. er for ambitiøst. Det argument bliver ført an af Polen, hvis energisektor i høj grad stadig er baseret på kulkraftværker.

Hvad kan industrien klare?

I EU-Kommissionen er der også bekymring for, at for gode vilkår for grønne energiformer kan skabe dårligere forhold for industrien, som EU har en målsætning om skal udgøre en voksende andel af Europas samlede økonomi i de kommende år.

Denne bekymring skyldes bl.a., at skiftergas-revolutionen i USA har fået energipriserne her til at falde som en sten i vandet. Fra 2005 frem til 2012 faldt de med 66 pct., mens de steg med 35 pct. i Europa i samme periode.

I øjeblikket er der en forventning om, at kommissionen vil lægge et kompromis på bordet, der kræver, at CO2-udslippet i 2030 er reduceret med 40 pct. fra 1990-niveauet, mens et mål for vedvarende energi på mellem 24 pct. og 27 pct. ikke bliver bindende.

Skidt for Vestas

I så fald vil der være et markant skifte i forhold til 2020-målene og en skidt udvikling for danske virksomheder som Vestas.

2020-målene er baseret på tre delmål på 20 pct. for henholdsvis reduktion af CO2, andelen af vedvarende energi samt energieffektivisering. Heraf er det kun det sidste mål, som kun er retningsvisende, og set fra et dansk ståsted er de bindende mål for vedvarende energi vigtige for at opretholde en eksport på 61 mia. kr. på området.

Reducerer EU-Kommissionen ambitionsniveauet, lægger det op til slagsmål med EU-Parlamentet, som med en ikke bindende afstemning i dets miljø- og industriudvalg har lagt en mere ambitiøs linje. Her er der udover en CO2-reduktion på 40 pct. ønske om et krav for 30 pct. for vedvarende energi.

EU-Kommissionen fremlægger sit udspil den 22. januar. EU’s stats- og regeringschefer ventes at tage stilling til udspillet på EU-topmødet i marts.

BRANCHENYT
Læs også