Sig farvel til skinger-tv

Nu kommer den tv-funktion, mange forældre nok drømmer om.

Viacom lancerer ny børnekanal, My Nickelodeon Junior, der kan programmeres efter forældrenes ønsker.

Inden for de næste par måneder vil det være muligt for kunder hos den internationale internet- og telefonudbyder Verizon Communications, der viser mere end 500 kanaler, 180 musikkanaler, 95 HDkanaler og mere 10.000 video-on-demand titler, at se den interaktive børnekanal, My Nickelodeon Junior, hvor det er muligt, at indstille visningen til de ønsker man måtte have for sine børn.

Det nye initiativ kommer fra Viacom, som blandt andet kendes for MTV, VH1, Nickelodeon og Comedy Central, samt filmselskaberne Paramount Pictures og Dreamworks.

Tv-seere har i dag to grundlæggende muligheder når de vil hygge foran flimmeren, for det første kan de vælge en kanal, hvor programmet allerede er planlagt, eller de kan finkæmme video-on-demand (Netflix m.fl.) tjenester hvis sådanne ejes. Det skriver Financial Times.

Bestem selv indholdet

Med den nye teknologi introduceres en tredje mulighed, nemlig at give hver husstand en brugerdefineret kanal, hvor dine ønsker bliver vist. Derfor vil My Nickelodeon Junior kunne indstilles til, at søge efter temaer som for eksempel, ordspil, videnskab, kreativ eller noget helt fjerde.

Marketingsdirektør for Viacom, Claire Basini, for CanalSat siger til Financial Times, at hun er overbevist om det store potentiale i den ny tjeneste, da fremtidens betalings-tv er meget afhængigt af personalisering.

BRANCHENYT
Læs også