Det er god ledelse at "sladre" om virksomhedens medarbejdere. Se hvorfor i indslaget.
Jyllands-Postens karriererådgiver mener, at snak om medarbejderne er lige så vigtigt.
Med lidt baggrundsviden om virksomhedens ansatte, får du en bedre ide om, hvad der er passende og opmuntrende at sige til en bestemt medarbejder.
Også selvom den ansatte er fra et andet lederteam.
"Det giver en mere ensartet god ledelse og øger muligheden for at medarbejderne oplever jer som en ledergruppe i stedet for en gruppe af ledere," siger Torben Wiese.
Ifølge Torben Wiese får du en mere nuanceret oplevelse af dine egne medarbejdere, hvis du ved, hvordan dine chefkollegaer oplever dem, og medarbejderne føler, at de bliver set og værdsat af alle virksomhedens ledere.