Hovedsædet er it-kæmpernes nye hovedpine

It: Apple, Google, Facebook, Samsung og Amazon forsøger lige nu at overgå hinandens hovedsæder. Det kan ende som monumenter over en boble.

Apple - ”rumskibet”, en kæmpemæssig cirkelformet campus, skal være landet i Cupertino i 2015.

At se Steve Jobs’ sidste optræden på tv er som at se en mønt lande midt imellem plat og krone.

En sommerdag i 2011 fik Apples stifter foretræde for byrådet i Cupertino. Navnet er spansk og betyder noget i retning af ”nattely”, og det er, hvad Cupertino oprindeligt var. En søvnig by i et vejsving. Et sted at parkere bilen og hvile fødderne. En kort pause fra alle oplevelserne i Californien og så... videre, hurtigt...

BRANCHENYT
Læs også