Aarhus Lokalbanks tidligere topchef og to andre risikerer fængselsstraf for kursmanipulation, mens Vestjysk Bank risikerer millionbøde.
Bagmandspolitiet går efter fængselsstraf til tre tidligere ansatte i Aarhus Lokalbank, som er under mistanke for i længere tid at have manipuleret med bankens aktiekurs.
Den tidligere adm. direktør Per Hermansen er tiltalt sammen med to tidligere ansatte, som er underlagt navneforbud. Derudover er den økonomisk trængte Vestjysk Bank tiltalt og risikerer en millionbøde, fordi den overtog Aarhus Lokalbank i 2012 – flere år efter at kursfusket angiveligt fandt sted...