Ford-beslutning presser stålindustrien

De amerikanske stålproducenter er under pres, efter at Ford har besluttet at bruge aluminium i sit bedst sælgende køretøj.

Ford F150 har været USAs bedst sælgende bil i 32 år. Foto: Charlie Riedel/AP

USA's næststørste bilproducent opgjort på salg, Ford, vil bruge aluminium til sin F150 pick-up truck, hvilket kan medføre et skift i stålindustrien, da den har en afsætning på 40 pct. til bilbranchen.

Grunden til at F150 pick-up truck skal være markant lettere er, at bilproducenterne i 2024 skal opfylde den amerikanske regerings mål, der kræver, at virksomhedernes gennemsnitlige flåde af køretøjer skal kunne køre 54,4 mile (87,55 km.) per US gallon benzin (3,785 liter), hvilket svarer til 23 km per liter.

- Overgangen til aluminium kan være begyndelsen på enden, siger Dennis Johnson, underdirektør for kvalitet og avanceret teknik hos Severstal i Nordamerika, der er et datterselskab til Ruslands største stålproducent, Severstal, i et interview med britiske Financial Times.

- Det nye tiltag fra Ford er med til at give stålindustrien et ”wake up call”, da den skal til at kunne matche aluminium i styrke og vægt men blive produceret langt billigere. Det handler dog ikke om at udvikle nye produkter, for de er her allerede, men om at gøre dem synlige for bilbranchen, siger Dennis Johnson.

Tidspres

Ifølge marketingschef Hunter McDonald, stålproducenten Nucor, er timingen et stort problem, da han ser problemer med, at få leveret nok af den såkaldte avancerede stål inden bilproducenterne helt skifter til aluminium. Han håber dog, at det snart bliver muligt at producere de mængder af den slags stål, der er billigere end aluminium og nemmere at modellere, således at bilbranchen kan forsætte deres arbejde i stedet for at skulle forholde sig til et andet produkt, skriver den engelske finansavis. .

Fords administrerende direktør, Alan Mulally, udtalte dog i sidste uge på USA's største bilshow i Detroit, at han venter, at aluminium vil forblive standardmateriale til karrosseridele på fremtidige køretøjer.

Fords F150 pick-up truck har været USA bedst sælgende bil i 32 år.

BRANCHENYT
Læs også