Dansk fodboldmagasin lukker

Halvandet år blev det til for det danske e-magasin Kontra Magazine. Lysten til at fortsætte magasinet som et frivilligt con amore-projekt er der ikke længere, siger redaktør.

Det danske e-magasin Kontra Magazine lukker. Foto: Victor R. Caivano/AP

Det digitale fodboldmagasin Kontra Magazine er udkommet for sidste gang.

Ønsket om mere dybde og analyse i den danske fodbolddækning drev fire unge herrer til at starte con amore-projektet i 2012, men lysten og kræfterne bag er nu ved at slippe op, skriver redaktør og én af de fire stift slippe op Lasse From, i en pressemeddelelse.

”Vi har valgt at stoppe, mens legen er god,” skriver Lasse From, som vurderer, at magasinet, trods lukningen, er en succes.

”I et medieperspektiv er man ofte, især indenfor fodbold, oppe mod et publikum af eksperter. Man er nødt til at tænke endnu dybere, endnu mere nørdet og endnu mere kreativt. Det har vi forsøgt med Kontra, for netop at tilfredsstille sådan nogle som os selv, og det mener vi egentlig også vi har opnået.”

Øget konkurrence

I januar 2013 blev Kontra en del af fodboldsitet bold.dk og har siden da været fast inventar på det danske website.

Siden starten har Kontra senest fået konkurrence om de fodboldinteresserede læsere fra bl.a. magasinet Clasico og BT's TotalFodbold.

Tidligere numre af Kontra Magazine kan fortsat findes på www.kontramag.dk og downloades gratis via issuu.com.

BRANCHENYT
Læs også