Hjemmelavede testamenter ender i søskendekrig

Flere danskere vælger gør-det-selv testamenter og fylder dem med fejl, fortæller advokat.

Rod i testamentet skaber strid og forvirring blandt efterladte.

Stadig flere arvinger må ty til advokathjælp for at finde ud af, hvad der er op og ned i deres pårørendes hjemmelavede testamenter. Det fortæller Anne Kjærhus Mortensen, advokat fra Ret&Råd og lektor i i arv og pension ved Københavns Universitet.

Internettet bugner nemlig med gør-det-selv tilbud, der giver danskerne mulighed for selv at stykke deres testamenter sammen i stedet for at ofre tusindvis af kroner på advokater. Og det er en mulighed, som flere danskere benytter sig af.

Men det er en dårlig ide for almindelige danskere at forsøge at navigere i lovgivningen på arveområdet, mener advokaten. Både fordi lovgivningen ændrer sig løbende, og fordi den er vanskeligt at fortolke.

Det har givet en stigning i henvendelser omkring fejlagtige og forvirrende testamenter, oplyser Ret&Råd, der er en sammenslutning af selvstændige advokater i Danmark.

Fakta

Man kan få lavet sit testamente på flere måder.

For at man kan oprette et testamente, skal man være over 18 år eller gift.

For at det skal være gyldigt, kan testamentet været lavet på to måder: Enten været lavet som et notartestamente, der skal underskrives af notaren, hvilket ofte er et dommerkontor.

Ellers skal det være et vidnetestamente, hvor man underskriver sit testamente, mens to ikke-nærbeslægtede vidner overværer det.

Det er også muligt at oprette et nødtestamente i tilfælde af en krisesituation. Læs mere her.

Det koster typisk mellem 4.000 og 6.000 kr. at få oprettet et testamente hos en advokat.

Kilde: Advokatavisen og Råd&Ret

"Hvor et korrekt testamente skaber klarhed over fordelingen af arven, er gør-det-selv testamenter typisk uklare og misvisende på et eller flere punkter. Det resulterer i, at de efterladte selv bliver nødt til at tolke på, hvordan den afdøde ønskede at fordele arven, og her går det galt," lyder det fra Anne Kjærhus Mortensen.

Arvingerne er i tvivl

Størstedelen af henvendelserne fra arvingerne drejer sig om, at testamentet ikke tydeliggør arvefordelingen mellem eksempelvis børn på hver sin side af familien.

Derudover kontakter de efterladte ofte advokaterne, hvis den afdøde ikke har taget højde for et tidligere testamente, der stadig kan være gyldigt, hvis ikke der står andet i det nye testamente. Eller hvis der ikke er taget hensyn til, at vedkommende sad i et uskiftet bo, hvor man i kun kan råder over halvdelen af værdien i sit testamente.

"Det er der mange der overser, fordi de tror, de råder over det hele, som de gør, når de er i live. Her får man igen et testamente, hvor arvingerne har svært ved at forstå, hvad de skal gøre," fortæller Anne Kjærhus Mortensen.

Dyre tvister

Udover at det koster flere tusinde kroner at hyre en advokat til at rydde op i den afdødes testamente, så er en væsentlig del af problemet også, at det ofte skaber bitre arvetvister, forlyder det sig.

Tvister der både er følelsesmæssigt opslidende for de pårørende, og som i flere tilfælde ender i retten - hvilket i værste fald kan ende med at koste et par hundredtusinde kroner ifølge Ret&Råd.

BRANCHENYT
Læs også