Valuta: Pundet letter efter stærke detailsalgstal

Det britiske pund er i stor fremdrift fredag eftermiddag, efter at nøgletal i løbet af formiddagen viste en overraskende stor fremgang i detailsalget i Storbritannien i december.

Pundet styrkes over for samtlige store peers og endda ganske markant. Over for dollar er styrkelsen eksempelvis på 0,6 pct., så der nu skal 1,6445 dollar til at erhverve et pund mod 1,6353 dollar sent torsdag. Over for euro styrkes pundet med 0,9 pct., så et pund nu koster 1,2114 euro mod 1,2008 euro sent torsdag.

Detailsalgstallene var da også markant bedre end ventet. Sammenlignet med november voksede salget med 2,8 pct. i december mod en ventet stigning på bare 0,3 pct. blandt økonomerne ifølge estimater fra Bloomberg News. Sammenlignet med december 2012 var stigningen på 6,1 pct. mod en ventet fremgang på 3,2 pct. blandt økonomerne...

BRANCHENYT
Læs også