Forsker: DR’s eksperimenter hører til på universitetet

Når DR3 genopfører kendt fængselseksperiment i programmet ’Ond, ondere, ondest’, så er det uetisk og risikerer at mærke deltagerne på lang sigt, mener forsker fra KU.

Nyt DR-program risikerer at mærke deltagerne på sigt, mener forsker fra KU. Arkivfoto: Anette Sønderby Madsen

Baggrunden for DR3-programmet ’Ond, ondere, ondest’ er det klassiske psykologiske eksperiment Stanford Prison Experiment, der udforsker konsekvenser af at dele en gruppe forsøgspersoner op i fanger og fangevogtere.

Og det er ikke DR’s rolle at lege uetiske forskere, mener ph.d.-studerende Jacob Ørmen i Politiken. Også selvom DR stopper 'legen' tidligere end i det oprindelige eksperiment.

”For det første er DR jo ikke en forskningsinstitution med formålet eller kompetencen til at udføre videnskabelig forskning. For det andet er problemet, at de handlinger, som deltagerne foretager sig under eksperimentet, dokumenteres og sendes på tv. Ikke nok med at de medvirkende kan opleve psykisk og fysisk ubehag ved at medvirke, de kan også have svært ved at undslippe udsendelsen på længere sigt,” skriver han i debatindlæg i Politiken.

Læs også