Dyb mistillid til politikere

Mens tilliden til erhvervsledere er stigende, rasler den til gengæld ned for de politiske ledere. Aldrig tidligere har forskellen været så stor, viser netop offentliggjort undersøgelse.

EU's stats- og regeringschefer opstillet til det traditionelle familiefoto i forbindelse med topmødet i Bruxelles i oktober i fjor. Foto: Michel Euler/AP

DAVOS

Verdens erhvervsledere kan ranke ryggen – i hvert fald når de sammenligner sig med de politiske ledere, for mens erhvervslederne i dag nyder markant højere tillid, end under den verdensøkonomiske recession i 2009, rasler de politiske ledere ned på den globale tillidsskala.

Det viser det netop offentliggjorte 2014 Trust Barometer fra Edelman, der er verdens største PR-firma med 4.800 ansatte i 67 lande verden over. Danmark indgår ikke i undersøgelsen.

Rapporten bygger på 33.000 besvarelser fra 27 lande, og selv om billedet langt fra er entydigt fra lande til lande, er der dog hovedtræk.

Hvor erhvervslederne generelt kan bevæge sig ud af krisen med en styrket tillid i offentligheden, forholder det sig fundamentalt anderledes med de politiske ledere. Faktisk har gabet i tillid mellem de to typer ledere aldrig været større i de 12 år, da Edelman har udarbejdet sit tillidsbarometer.

Globalt ligger tilliden til erhvervslederne blandt de 33.000 respondenter på 51 pct., hvilket er en beskeden forbedring i forhold til de 50 pct., der i fjor udtrykte tillid. Til gengæld er tilliden til de politiske ledere på bare ét år dykket fra 48 til 38 pct.

I recessionsåret 2009 var tilliden til begge typer af ledere nede på 36 pct., men hvor erhvervslederne siden har flyttet sig markant, forholder det sig anderledes med de politiske ledere.

I næsten halvdelen af de 27 lande, som rapporten omfatter, er tilliden til erhvervsledere 20 procentpoint højere end til de politiske ledere, mens den i enkelte lande er hele 40 pct. højere.

Finanskrisen og den verdensøkonomiske recession i 2009 tvang erhvervsledere og politiske ledere til et tæt samarbejde for at genskabe tilliden i offentligheden, men siden den verdensøkonomiske vækst vendte tilbage i 2010 har erhvervslederne haft en anden dagsorden end de politiske ledere, hvilket afspejler sig i det voksende tillidsgab.

Nok så vigtigt er det, at de kriseløsninger, som de politiske ledere har været tvunget til at gennemføre, rammer offentligheden anderledes direkte end den krisestyring, som erhvervslederne har måttet udøve.

De politiske ledere har måttet gennemføre økonomiske og samfundsmæssige reformer, der ofte er smertelige her og nu, idet effekten først viser sig over tid.

Et velkendt eksempel i Danmark er dagpengereformen og tilbagetrækningsreformen, der har skabt og fortsat skaber stor debat, men på sigt kan de vise sig at få den effekt, som de politiske ledere hævder. Konsekvensen er, at de politiske leder i dag må leve med svindende tillid, selv om de mener at have gjort det rigtige.

Erhvervsledere er ikke i samme grad sårbare, påpeger Edelman i rapporten. En virksomhed, der kører med underskud, straffes ikke på tilliden, når der fyres ansatte i forsøget på at genskabe profitabiliteten.

Hvor ikke så få i den brede offentlighed mener, at de politiske ledere må låne penge for i rimelig grad at holde befolkningen skadesløs i forhold til de værste konsekvenser af krisen, mødes erhvervslederne ikke med samme forventninger om at låne penge til at forhindre afskedigelser.

Et væsentligt bidrag til den svækkede tillid til de politiske ledere er leveret fra Kongressen i USA og opgøret i efteråret 2013 med præsident Barack Obama om det amerikanske statsbudget og loftet over den statslige gældsætning.

Det faktum, at præsident Obamas politiske modstandere på et meget kritisk tidspunkt var villige til at sætte dele af den offentlige administration i stå af politisk-ideologiske hensyn, bidrog til at svække tilliden til de politiske ledere, og i kraft af sine økonomiske størrelse vejer USA tungt i Edelman-rapporten.

Afsløringerne af, hvordan USA's National Security Agency (NSA) overvåger stort set alt og alle, herunder aflytter den tyske forbundskansler Angela Merkels mobiltelefon, har ligeledes bidraget til at svække tilliden til de politiske ledere.

I USA er tilliden til de politiske ledere i det seneste år ikke overraskende dykket 16 procentpoint til 37 pct.

Richard Edelman, adm. dir. for Edelman, finder det dog tankevækkende, at erhvervslederne inden for det seneste år har kunnet bevare tilliden.

I USA har storbanken JP Morgan måttet betale 13 mia. dollars for sit salg af de såkaldte ”subprime-værdipapirer”.

I Brasilien er Eike Bastistas EBX-koncern kollapset i den største konkurssag nogensinde i Latinamerika, og Eike Batista selv er mindre end 12 måneder gået fra at være verdens 8. rigeste mand til privatøkonomisk set atter at være en almindelig mand.

I Kina har fødevareskandaler sået tvivl om virksomhedernes egenkontrol og rettet fokus på den kynisme, der præger nogle erhvervsledere i de store udviklingslande.

I Storbritannien, Irland og Spanien kræver 80 pct. større regulering af finansindustrien. I Kina mener 84 pct., at der er alt for ringe kontrol med landets fødevareindustri.

Senest har vi her til morgen i Morgenavisen Jyllands-Posten kunnet berette, hvordan tilliden til A.P. Møller – Mærsks koncernchef Nils Smedegaard Andersen er blevet svækket, fordi han tilbage i oktober kaldte det misvisende, da en artikel i Berlingske talte om, at et salg af Dansk Supermarked var forestående. Blot to måneder senere påbegyndte A.P. Møller – Mærsk salget af sin aktiemajoritet i dagligvarekoncernen.

Alligevel vokser tilliden til erhvervslederne, mens den svækkes til de politiske ledere, hvilket – hvis billedet fastholdes i det kommende år – vil udvikle sig til lidt af et globalt paradoksproblem, konstaterer Richard Edelman i forbindelse med præsentationen af 2014 Trust Barometer.

Sandsynligheden taler ikke for, at tilliden til de politiske ledere i nævneværdig grad vil forbedres i år, simpelthen fordi der er for mange vigtige valg.

I Indien, Brasilien, Tyrkiet, Sydafrika og Indonesien skal der i år være valg, og i USA er der til november Midtvejsvalg. Erfaringsmæssigt sætter valg lovgivningsprocessen i stå i længere perioder, ligesom ikke så få politiske ledere i forbindelse med valg skruer op for populismen og dermed bidrager til at kompromittere tilliden i offentligheden.

Også medierne må se tilliden vige. Inden for det seneste år er tilliden svækket med 5 procentpoint til 52 pct. Dermed er tilliden til medierne omtrent den samme som til erhvervslederne.

Om det er godt eller skidt, må andre få lov til at analysere.

Læs også