Hvor dybt stikker uroen i Mærsk?

Analyse: Kommunikations-koks har slidt hul i Nils Smedegaard Andersens troværdighed. Og sådan et hul lappes ikke på en nat.

Adm. direktør Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller - Mærsk, efterlever ikke grundlæggende værdier i rederiet, lyder den anonyme kritik af rederichefen.  Foto: Michael Hansen

Middagsanalyse
  • Vi bringer hver dag i Premium en analyse af et aktuelt emne.

Det er usædvanligt, at ansatte i Mærsk kritiserer virksomheden og dens ledelse. Selvfølgelig kan der være murren i krogene som hos alle andre virksomheder, men det er sjældent, at det resulterer i henvendelser til pressen som Jyllands-Posten kan beskrive i dag.

En anonym kilde ansat på mellemlederniveau i koncernen mener, at tilliden til Nils Smedegaard Andersen er smuldret, efter at man dementerede, at man var ved at sælge Dansk Supermarked og så alligevel gjorde det kun et par måneder efter. Kritikken bakkes ifølge kilden op i flere af koncernens forretningsenheder, og Jyllands-Posten har ligeledes været i kontakt med nuværende og tidligere ansatte, der er kritiske over for håndteringen af sagsforløbet. Bl.a. strider det imod A.P. Møller – Mærsks værdigrundlag, som den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller lagde stor vægt på, når man afviser noget, som man ved vil ske.

”Our Word Is Our Bond”, lyder en af de fem grundpiller i Mærsk, og det ser man ifølge kritikerne stort på ved at agere på denne facon.

Hvor udbredt er kritikken så? Med langt over 100.000 ansatte er det naturligvis svært at sige noget eksakt om. I den udenlandske og langt største del af medarbejderskaren går man næppe synderligt op i det, mens man i den danske del formentlig snakker langt mere om det. Her vil formentlig finde folk med fod i begge lejre.

Nogle fremhæver, at man som adm. direktør jo ikke kan svare ærligt på, om man er i gang med at sælge en given virksomhed, mens andre igen siger, at man i det mindste kan vige uden om at dementere en historie så bastant og så lade virkeligheden bekræfte den så kort tid efter. Det er humlen i det troværdighedstab, som kritikerne, der også går ind i de ellers fire kerneforretninger, mener, at Nils Smedegaard Andersen har lidt.

Det er ikke selve salget af Dansk Supermarked, der som sådan er noget i vejen med. Kun blandt de mest traditionssindede Mærsk-medarbejdere har det for alvor været et skattet aktiv. En supermarkedsgruppe passer ret beset ikke ret godt ind i en shipping- og olievirksomhed, men det er måden, som det er sket på, der bliver peget fingre ad.

Den kritik køber Nils Smedegaard Andersen og topledelsen ikke. Tværtimod fastholder han kritikken af den Berlingske-artikel, der er årsag til hele miseren. Den var fyldt med en række fejlagtige oplysninger, som enhver i dag kan se, var misvisende, bedyrer han.

Og i toppen på Esplanaden mener man fortsat, at et beroligende brev til de 41.000 ansatte i Dansk Supermarked var på sin plads, selv om det nu nogle steder tolkes som om, at man ikke var ved at sælge Dansk Supermarked.

Rent faktuelt holder brevet 100 pct. vand, siger man på Esplanaden, selv om det er tolket på anden vis hos nogle. Juridisk set er det rigtigt. Da Jyllands-Posten dækkede emnet i slutningen af oktober, lød konklusionen også, at ”Mærsk afviser Dansk Supermarked-salg – sådan da”. Det var en understregning af, at nok havde brevet til hensigt at berolige, men intetsteds stod der direkte, at man ikke pønsede på at sælge. Den udlægning var det også Mærsks hensigt at kommunikere, men det er også præcis her, at problemerne opstår.

Fordi som andre argumenterer for, så nytter det ikke, hvis man skal have en juridisk embedseksamen for at kunne tyde, hvad der egentlig står i sådan et brev. Her skal kommunikation være ligetil og forståelig, hvis man fremover skal kunne tro på, hvad der kommer fra øverste hold. Uanset at Mærsk-ledelsen insisterer på, at man indfrier de løfter, man udstikker i brevet, fordi det også er sådan, at det er blevet til i virkeligheden.

Her er det interessant at observere, at man internt i Mærsk ikke taler om et salg af Dansk Supermarked, men en ”hand over”. Det har en em af, at overdragelsen næsten er gratis, eller i hvert fald billig. Det er der 14-17 mia. gode grunde til, at det ikke er.

Der er også dem, der mener, at det vil stå tilbage, når man husker på salget af Dansk Supermarked: At Nils Smedegaard Andersen faktisk var den, der fik det solgt og dermed gjorde Mærsk en tjeneste og afhændet på en ordentlig måde, så man bevarede ejerskabet på danske hænder og arbejdspladserne på dansk grund og dermed gjorde både de ansatte, Salling og det danske samfund en tjeneste. Så burde alle være glade, men det er ikke tilfældet, fordi kommunikationen kiksede undervejs og sled hul i tilliden og troværdigheden.

Sådan et hul kan lappes, men det sker ikke på en nat.

Læs også