Bilister ramt af lammet dankort

Det omfattende dankortnedbrud har ramt på et af de værste tænkelige tidspunkter.

Ubemandede tankstationer er frustrerede over dankort-nedbruddet. Foto: Lars Krabbe

Store dele af dankortsystemet har været nede siden mandag morgen kl. 05.15.

Hos OK Benzin er man frustreret.

"Mandag morgen er et rigtig skidt tidspunkt. Der er mange, der tanker mandag morgen," siger Lene Bonde, kommunikationschef hos OK Benzin, til Jyllands-Posten.

"Men vi er så heldige, at man stadig kan bruge sit kundekort, så vi er nok ikke dem, der er hårdest ramt. Jeg tror egentlig, at det er mest irriterende for kunderne," siger Lene Bonde.

Lene Bonde tør ikke gætte på, hvad OK Benzin taber på nedbruddet.

"Det er meget svært at sige. Mange af dem der ikke får tanket i dag, tanker jo nok på et andet tidspunkt," siger hun.

Læs også