Obligationer slut: Renten sætter årsbund

De danske obligationer sluttede med rentefald mandag og satte dermed en ny bund for 2014. Der var dog kun tale om det laveste renteniveau i syv uger, og over dagen var udsvingene særdeles beherskede.

Fra nøgletalsfronten kom der ikke vigtigt nyt, og samtidig var de amerikanske obligationshandlere blevet hjemme for at mindes Martin Luther King. Makroøkonomerne havde derfor i stedet lejlighed til at dykke ned i OECD's seneste rapport om dansk økonomi, og der var overordnet rar læsning.

- Generelt set kan man vel kalde dagens OECD's rapport for et stort skulderklap til den reformorienterede økonomiske politik - en økonomisk politisk linje, som vi har fulgt siden overgangen til fastkurspolitikken i starten af 1980'erne, vurderede Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, i et notat...

Læs også