Strejke hos flyveledere kan lamme flytrafik

En stor del af Europas flyveledere truer med strejke den 29. januar. De er utilfredse med EU’s forslag om mere effektiv flyvekontrol.

En strejke blandt europæiske flyveledere kan lamme lufttrafikken over Europa den 29. januar. Arkivfoto: Bernd Settnik/AP

Luftrummet over Europa risikerer at blive mere eller mindre tomt i næste uge. Tusindvis af flyveledere truer med at strejke den 29. januar, fordi de er utilfredse med EU-Kommissionens planer om at effektivisere flyvekontrollen i Europa. Målet er at reducere udgifterne til at styre flytrafikken med 50 pct., og det anser flyvelederne for helt urealistisk. De frygter derimod, at besparelserne vil gå hårdt ud over flysikkerheden.

Udspillet fra EU-Kommissionen skyldes udsigter til kødannelse og trafikpropper i det europæiske luftrum. Flytrafikken stiger år for år, og manglende samarbejde mellem landene og forældede regler betyder ifølge EU, at kapaciteten i luften slet ikke udnyttes optimalt. De enkelte lande har ansvaret for kontrollen med flyene, og det er ikke effektivt. EU ønsker større samarbejde og en mere overordnet kontrol...

BRANCHENYT
Læs også