Credit Suisse står til milliardbøde for hjælp til skattesnyd

Historiens største bøde for skatteunddragelse kan være under opsejling i USA.

Foto: AP/Alessandro Della Bella

Forligsforhandlingerne mellem de amerikanske myndigheder og Credit Suisse om bankens medvirken til amerikaneres skatteunddragelse kan blive afsluttet i første halvår med en bøde på over 800 mio. dollar - svarende til over 4,4 mia. kr. Det vil i givet fald være den største bøde, som de amerikanske myndigheder har uddelt for skatteunddragelse i Schweiz, skriver Wall Street Journal.

Credit Suisse og en række andre schweiziske banker er under efterforskning for at hjælpe amerikanere med skatteunddragelse ved at benytte schweizisk lovgivning til at hemmeligholde bankoplysninger. Siden efterforskningen blev påbegyndt har Credit Suisse stoppet med at acceptere amerikanske private banking-kunder, samarbejdet med myndigheder og har sat 324 mio. dollar til side til betaling af bøder...

BRANCHENYT
Læs også