Undgå at falde i pensionsfælde

Livrente bliver mere populær. Det bør ægtepagt også blive, advarer forbrugerøkonom.

Tendensen inden for pension går i retning af livrenter. Men de kan ikke deles," siger Johan Juul-Jensen.

Hvor går pensionen hen, når kærligheden er gået ud og afløst af skilsmisse?

Det spørgsmål bør parterne i et ægteskab i langt højere grad have taget stilling til i form af en ægtepagt. Ellers kan den ene part komme til at stå markant dårligere end den anden.

Advarslen kommer fra Johan Juul-Jensen, der er forbrugerøkonom hos Nykredit.

Baggrunden er, at antallet af ægtepagter i Danmark er faldet for syvende år i træk. Ifølge tal fra Tinglysningsrettet blev der i 2013 kun indgået 8.377 ægtepagter.

Uanset hvem der tjener mest, bør parterne overveje en ægtepagt.

Johan Juul-Jensen, forbrugerøkonom Nykredit

Nye regler i 2007

Tilbage i 2006, da der blev vedtaget nye regler for deling af pensioner ved seperation eller skilsmisse, blev der indgået omkring 19.000 ægtepagter. De nye regler fra 2007 betød, at hver part kunne udtage egne rimelige pensionsordninger ved en skilsmisse.

"Alle par bør som udgangspunkt tænke på ægtepagt. Men det er ikke rigtig noget, man taler om onsdag aften over frikadellerne. Så ender det let i: Er der noget galt?

Men ægtepagten er især vigtig, når der er et misforhold mellem parternes opsparing og pension," forklarer Johan Juul-Jensen.

Mænd tjener mest

Selv om begge parter i dag i højere grad end tidligere er udearbejdende og måske også har hver sin pensionsordning, er der efter privatøkonomens mening fortsat langt til økonomisk ligestilling.

"Uden at det skal blive en debat om kvinder og mænd, er det fortsat sådan, at mændene tjener mest og har flere år på arbejdmarkedet. Der er flere kvinder på deltid, og kvinderne har meget længere barselsperioder, selv om mændene tager den barselsorlov, de kan få. Og det er indbetalingerne i de første år på arbejdsmarkedet, der virkelig tæller, når pensionen på et tidspunkt skal udbetales," siger Johan Juul-Jensen.

"Men uanset hvem der tjener mest, bør parterne overveje en ægtepagt," tilføjer han.

Særligt problem med livrenter

Han peger på finansloven for 2012 som endnu en grund til, at ægtepar bør få talt om pensionsforholdene i tilfælde af skilsmisse.

Ægtepagt
  • Når to personer gifter sig, vil de som hovedregel også indgå i en formuefællesskab. Det kaldes også fælleseje.
  • Fællesejet omfatter både det, parterne ejer ved indgåelse af ægteskabet, og det de senere erhverver. Pensionsordninger er dog undtaget.
  • En ægtepagt kan ændre på fællesejet på to måder. Aktiver kan undtages (blive særeje), eller aktiver kan omfattes (så pensioner deles).
  • En ægtepagt kan også sikre, at pensioner, som ellers ikke skulle deles, alligevel deles ved skilsmisse. Det kan især være relevant, hvis opsparingen især sker hos den ene part.
Kilde: Nykredit

Med Finansloven for 2012 blev indbetalingerne til ratepensioner begrænset. Det har siden fået mange til at supplere pensionen med en livrente.

"Men livrenter kan ikke deles, selv om man ville. Derfor kan det være en løsning at kombinere en opsparing i frie midler eller afvikling af gæld med en "skæv" deling af den øvrige formue i forhold til pensionsordningerne ved en skilsmisse. Trenden for pensionsordninger går mere i retning af livsvarige livrenter, og det gør udfordringen endnu større," tilføjer Johan Juul-Jensen.

Han anbefaler derfor en ægtepagt, uanset om formålet er en ligelig fordeling af formuen, eller om den ene part ønsker at beskytte sin del.

"Der er nogen, der mener, at det man tager med ind, tager man også med ud. Det er bare vigtigt, at parterne får aftalerne på plads, mens de er på talefod. 43 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse," understreger Johan Juul-Jensen.

BRANCHENYT
Læs også