Skat: Goldman Sachs risikerer at skulle betale skat af udbytter fra Dong. Ingen vil dog svare på, om det har haft betydning for forhandlingerne.
Mens finansminister Bjarne Corydon (S) forsøger at sælge Dong-aktier til det kontroversielle finanshus Goldman Sachs, kæmper Skatteministeriet hårdt for at ramme netop den type skattekonstruktioner, som Goldman Sachs benytter sig af til at købe aktierne.
Skatteministeriets parallelle opgør rejser tvivl om, hvordan udbytter til Goldman Sachs skal håndteres skattemæssigt, og det må have været et issue under forhandlingerne, vurderer statsautoriseret revisor i Deloitte og formand for skatteudvalget i Danske Revisorer - FSR, John Bygholm:..