PFA vil nå 600 mia. i 2020

Pensionsselskabet PFA har lagt en ambitiøs plan, der skal sende pengetanken op i nærheden af ATP's i 2020.

Arkivfoto: JP

Topchef i PFA Henrik Heideby har høje ambitioner. Han mener, det er realistisk, at formuen under forvaltning kan vokse med 50 pct. frem mod 2020, skriver Berlingske.

"For PFA er overskriften, at vi kommer til at vokse betydeligt i den kommende periode. Vi har rundet en formue under forvaltning på over 400 mia. kr. Et realistisk bud er, at vi i 2020 har rundet en formue under forvaltning på 600 mia. kr. med pil opad," siger Henrik Heideby til Berlingske Business.

ATP har en pengetank i størrelsesordnen 700 mia. kr., men formuen har været nedadgående på det seneste, da ATP har større ud- end indbetalinger.

PFA lægger op til, at en god del af væksten kan stamme fra overtagelse af mindre pensionskasser, skriver Berlingske.

BRANCHENYT
Læs også