Penge til lynhurtig alarm mod hjerneblodpropper

Venturefond sender penge efter en ny skanner, der langt hurtigere end tidligere set kan afsløre, om en patient har en blodprop i hjernen.

Ny fond sender penge efter ny skanner, der kan afsløre, om en patient har blodprop i hjernen. Foto: Lærke Posselt

Tiden er altafgørende, når læger skal diagnosticere, om en patient har fået en blodprop i hjernen. I løbet af timer kan den gøre patienten invalid eller slå vedkommende ihjel, men det skal en ny opfindelse forsøge at forhindre i højere grad, end det er muligt i dag.

Forskere på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har opfundet ny software til scannere, som skal gøre billedanalyserne af patienternes hjerne lynhurtige.

I dag tager det mellem en halv og en hel time, fra patienten ankommer til hospitalet, og til at behandlingen går i gang. Her skal patienten først MR-scannes for at kunne få den helt rigtige behandling - og en specialiseret neuroradiolog skal vurdere scanningsbillederne. 

”Den teknologi, vi har udviklet, kan på under et minut kortlægge både beskadiget og levedygtigt hjernevæv ved en blodprop. Det vil være med til at forkorte undersøgelsestiden betydeligt, og dermed også reducere den tid, hvor hjernen risikerer at tage mere skade,” siger ph.d. og lektor Kim Mouridsen fra Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Betydeligt millionbeløb

Venturefonden SEED Capital har netop investeret ”et betydeligt millionbeløb” i markedsudvikling af teknologien, der bæres igennem af forskernes spinoutfirma Combat Stroke Aps. Ifølge Berlingske drejer det sig om 3-4 mio. kr. Teknologien er blevet afprøvet på over 220 patienter fra 5 forskellige lande. I 93 procent af tilfældene var der overensstemmelse mellem ekspertvurderingen og den tekniske analyse af scanningsbillederne.

”Vi forventer at teknologien kan være med til at udbrede state-of-the-art behandling til flere sygehuse. Behandlingen i dag kræver højt specialiserede læger, der ikke altid er til stede og ikke på alle sygehuse. Med den nye billedanalyse vil vi - uanset hvilket hospital og hvilket tidspunkt det er - hurtigt være med til at guide den optimale behandling,” siger Kim Mouridsen.

Teknologien er baseret på en avanceret algoritme, der hurtigt kan identificere hjernevæv med nedsat blodgennemstrømning. Samtidig lokaliserer algoritmen den del af dette væv, der allerede er dødt, og forskellen mellem disse områder, den såkaldte iskæmiske penumbra, forventes at kunne reddes ved hurtig behandling.

BRANCHENYT
Læs også