Rundhåndede multimilliardærer vil selv

De højteknologiske fremskridt gavner udviklingslandene, men skaber samtidig store overskud i teknologiindustrien, der siden finder vej ind i private fonde, der støtter projekter i udviklingslandene.  

Bill Gates under forberedelserne til et interview kort før sin deltagelse i World Economic Forum i Davos, Schweiz.

DAVOS

Scenerne:

På Morosani Schweizerhof Hotel sidder Microsoft-grundlæggeren Bill Gates; Virgin-grundlæggeren Sir Richard Branson og Nobelpristageren Muhammad Yunus.

På Hotel Hilton Garden Inn sidder Mark Penn, vicedirektør i Microsoft; Harvard-professor og præsidentrådgiver Larry H. Summers; Maurice Lévy, bestyrelsesformand og adm. dir. for reklamegiganten Publicis, Marc. R. Benioff, bestyrelsesformand og adm.dir. for Saleforce.com og Bill McDermott, adm. dir. for SAP.

Begge steder handler det om udviklingslandene, og begge arrangementer foregår i periferien af årsmødet i World Economic Forum i Davos.

På Hilton Garden Inn offentliggør Microsoft en ny globalundersøgelse, der viser holdningen til ny teknologi. Ikke overraskende er hovedparten af de adspurgte enige i, at ny teknologi har ændret deres liv, og de fleste mener også til det bedre.

»Resultatet overrasker mig ikke, da omtrent hver generation i menneskehedens historie har ment, at de levede i en moderne tid, og i pagt hermed tog de seneste teknologisk landvindinger i anvendelse. Kontrasten ser vi i USA i dag, hvor bilbyen Detroit er konkurs og gennemsnitsprisen på et hus i byen er fir-cifret (Dvs. max. 54.711 kr., red); ja, mange huse står tomme, fordi ejerne har overladt dem til kreditorerne. Omvendt i det globale teknologi-center Silicon Valley, hvor kvadratmeterprisen mange steder er højere end huspriserne i Detroit,« forklarer Larry Summers.

»Dagens teknologi gør det muligt at starte en virksomhed stort set uden en krone på lommen, og selv hvis man skulle mangle penge, kan den nødvendige kapital rejses gennem crowdfunding. Er idéen den rigtige, og får man fat i de rette medarbejdere, kan en netbaseret værksættervirksomhed på få år være mange millioner kroner værd. På intet tidspunkt i historien, har vi set teknologi have så stor effekt,« føjer Larry Summers til.



Vi skifter scene.

Bill Gates, bestyrelsesformanden for Microsoft Corporation, deltager ikke i sit eget arrangement. Han er i Davos som filantrop og repræsentant for The Bill & Belinda Gates Foundation – verdens rigeste velgørende fond.

»Lad mig gøre op med tre myter: At fattige lande er dømt til at forblive fattige; at udviklingsbistand er spild af penge, og at det at redde liv fører til overbefolkning. Om den første myte er min påstand, at der i 2035 reelt ikke længere vil findes fattige lande, bortset fra lande fanget af politiske realiteter som Nordkorea eller geografi, som afrikanske lande uden adgang til havet. Mere end 70 pct. af verdens lande vil i 2035 have en højere indkomst pr. indbygger, end Kina har i dag. Om den anden myte, at et barn, der blev født i 1960, havde 18 pct.s risiko for at dø, før det nåede at fylde fem år. I dag er risikoen mindre end 5 pct. og i 2035 vil risikoen være reduceret til 1,6 pct. Om den tredje myte, at jo flere børn, der overlever de første fem leveår, des færre børn vil en kvinde føde. På bare to årtier gik thailandske kvinder fra at føde seks børn til i dag 1,6 børn. Vi mindsker overbefolkning, når vi bekæmper sygdomme og mindsker fattigdom,« siger Bill Gates.

Han har for længst meddelt, at han vil donere hovedparten af sin formue til The Bill & Melinda Gates Foundation, og det samme har andre milliardærer, der støtter fondens arbejde, der bl.a. omfatter bekæmpelse af malaria og polio i udviklingslande gennem storstilede vaccinationsprogrammer.

Nu er The Bill & Melinda Gates Foundation ingen bolsjebutik, men tæller 1.194 ansatte fordelt på kontorer i Seattle, Washington DC, New Delhi, Beijing og London. Siden sin etablering i 1997 har fonden doneret 155 milliarder kroner. Aktuelt er formuen på 220 milliarder kroner.

En af grundene til det forholdsvis store antal ansatte er, at Bill og Melinda Gates ikke ønsker at se deres penge forsvinde i korruption eller andre former for spild, og ifølge Bill Gates har fonden på dette punkt en langt højere succesrate end mange offentligt finansierede udviklingsprojekter.

Tilbage til den første scene, hvor Microsoft-undersøgelsen, der baserer sig på 10.009 interviews, viser, at 80 pct. af brasilianerne mener, at den nyeste teknologi har forbedret deres beskæftigelsesmuligheder, 74 pct. af inderne deler denne holdning, 73 pct. af russerne og 65 pct. af kineserne, mens kun 26 pct. af japanerne har denne holdning.

Omvendt mener 94 pct. af kineserne, at adgangen til den nyeste teknologi nedbryder de økonomiske skel i samfundet. Igen er japanerne de mest skeptiske, idet kun 45 pct. har denne opfattelse. Faktisk mener 55 pct., at den nyeste teknologi øger de økonomiske skel.

De seneste fremskrivninger viser, at der i 2020 vil være syv højteknologiske enheder med internetadgang for hver indbygger i verden. Væksten vil være størst i udviklingslandene, men den teknologisk udvikling vil fortsat ligge tungt i industrilandene.

For Bill Gates hænger det sammen.

I seneste kvartal steg Microsofts omsætning 14 pct. til 134,2 mia. kr., mens nettooverskuddet steg 3 pct. til 35,9 mia. kr. At 26,7 øre af hver omsætningskrone lander på bundlinjen, er ingen dårlig forretning. Bill Gates vil derfor se sin formue stige, hvilket giver ham mulighed for at donere flere penge til sin fond.

Donationerne falder så godt som altid i form af aktier i Microsoft, og på den måde hænger det sammen.

Faktisk kommer det til at hænge endnu mere sammen efter, at Microsoft har købt den finske mobiltelefonproducent Nokia, der traditionelt har haft et solidt salg i netop udviklingslandene. Og da ingen med så store appetit kaster sig over især smartphones som netop indbyggerne i udviklingslandene, vil de på sigt indirekte komme til at støtte den fond, der lægger en stor del af sine donationer i udviklingslandene.

Det store ubesvarede spørgsmål er så, om det er ønskeligt, at nogle af verdens rigeste mennesker øver så afgørende indflydelse på den internationale udviklingsindsats, som tilfældet er.

Som nævnt har en række multimilliardærer allerede lovet at donere hovedparten af deres formue til The Bill & Melinda Gates Foundation eller oprette egne fonde, der så overlader det praktisk til Gates-fonden. Det skilter de med på hjemmesiden The Giving Pledge (http://givingpledge.org/). Hvor meget disse løfter løber op, kan ingen sige i dag, da formuer sjældent er statistiske.

2013-regnskabet foreligger endnu ikke, men i 2012 donerede Gates-fonden 18,6 mia. kr. eller mere, end Danmark yder i udviklingsbistand.

Hvem der leverer den mest effektive indsats for hver kroner, der bruges, eksisterer der ingen undersøgelser for, men det kan konstateres, at verdens filantropiske milliardærer foretrækker at yde deres bidrag gennem private fonde frem for den politisk styrede udviklingsindsats, der finansieres over skatterne.

 

BRANCHENYT
Læs også