Mærketøj tager prisdyk hos detailgigant

På søndag rykker to mærkevarer ind i Kvickly og bliver samtidig væsentligt billigere.

Jackpot og Cottonfield er en del af detailgiganten Coops nye satsning inden for tøj.  Foto: Mie Brinkmann

Fra på søndag er mærkevarerne Cottonfield og Jackpot at finde i de 79 Kvickly varehuse rundt omkring i Danmark.

"Prisen bliver 25-50 pct. lavere end hidtil. Årsagen til, at det er muligt, er, at vi springer grossistledet over og, at vi sælger dem fra selvbetjente afdelinger,"

Lennart Bernhoft, , kategorigruppechef i Coop
De to mærker blev ellers tidligere udelukkende solgt i stormagasiner og modebutikker på gågader.

Indflytningen sker efter, at Coop købte de to mærker fra IC Companyes i maj.

Allerede ved selve købet i maj lovede Coop-koncernen, at de to mærkevarebrands ville blive væsentligt billigere, når de gjorde deres entré i Kvickly.

Og forskellen bliver da også et prisdyk på hele 25-50 pct., lyder det nu.

Kvalitet og design er det samme

"Kvaliteten er enhver henseende den samme som hidtil. Det er de samme designere, de samme materialer og de samme producenter.

Fakta
IC Companys salg:
  • Salsprocessen af Cottonfield og Jackpot startede i forbindelse med IC Companys halvårsregnskab i februar 2013, og salget fandt endelig sted i slutningen af maj.
  • Salget kom efter flere år, hvor de to brands gav IC Companys dårlige resultater, hvor mærkerne blandt andet var ramt på positionen på engrosmarkedet i Europa, der var for spredt og skrøbeligt.
  • Salgsprisen blev ikke offentliggjort, men salget gav dog en positiv likviditetseffekt i størrelsesordenen 30 mio. kr. til IC Company, mens resultatet af ophørende aktiviteter blev påvirket negativt med 80 mio. kr. i fjerde kvartal.
  • I forbindelse med salget overtog Coop samtidig udvalgte medarbejdere fra IC Companys, der hidtil arbejdede inden for design, produktion og sourcing af de to mærker.
  • Hos Coop bliver de to mærker hjørnestenen i en ny satsning på tekstilområdet.
Forskellen er først og fremmest prisen, der bliver 25-50 pct. lavere end hidtil. Årsagen til, at det er muligt, er, at vi springer grossistledet over og at vi sælger dem fra selvbetjente afdelinger,” siger kategorigruppechef i Coop, Lennart Bernhoft, i en udtalelse.

De første kollektion stammer fra designerne fra den hidtidige ejer, IC Company, og det vil også være disse designere, der kommer til at stå for de kommende kollektioner.

Fire hovedkollektioner fra mærkerne vil blive præsenteret hvert år i Kvickly, og hver anden uge vil der komme nye varer ud i afdelingerne.

Kan udvande de to mærkevarer

Tidligere har detailhandelseksperten Bruno Christensen gjort opmærksom på, at der er en risiko for, at Kvicklys nye strategi vil udvande de to mærkevarer.

"Alle produkter i dagligvarehandlen mister en del af deres image, fordi de bliver massekommercielle produkter, som alle har nem adgang til.

Vi oplever, at produkter i dagligvareforretninger generelt bliver rangeret lavere - og det kan opkøbet her altså ikke lave om på," har Bruno Christensen tidligere udtalt til epn.dk.

Han mente samtidig, at flere af kernekunderne ville falde fra.

Stor efterspørgsel fra egne kunder

Men Kvickly er klar over risikoen, men mener dog samtidig, at der er en stor efterspørgsel på mærkevaretøj fra kædens egne kunder.

”Vi ved, at vores kunder efterspørger kendte mærkevarer, høj kvalitet og dansk design.

Det er præcis det, vi nu kan tilbyde ved at bringe Jackpot og Cottonfield nærmere kundernes dagligdag. Og så kan den moderne og bevidste forbruger samtidig kan spare tid og penge,” siger konstituerende kædedirektør for Kvickly, Anne-Marie Navarro.

Ifølge Kvickly er det ambitionen, at flere mærkevarer skal følge Jackpot og Cottonfield trop på længere sigt.

BRANCHENYT
Læs også